De mange grønskud og lave udbytter i dette års høst af vårbyg vil erstatte en del byg med hvede, forudser man hos SvineRådgivningen, der især advarer om grønskud i foder til søer.
Der vil blive brugt mindre byg og mere hvede i dette års svinefoderblandinger, forudser man hos SvineRådgivningen.
Forklaringen er lave udbytter og mange grønskud i dette års høst af vårbyg.
- Det kommer til at betyde store ændringer i blandingernes kornsammensætning, så der bruges mindre byg og mere hvede, skriver SvineRådgivningen i et opslag på Facebook, hvor rådgivningsvirksomheden også foreslår, at det vil være oplagt at bruge noget mere rug end sædvanligt.