I et nyligt projekt har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet nærstuderet den primære årsag til pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion, og forskerne bag undersøgelsen peger på potentielle løsninger.
Et af de større problemer i økologisk svineproduktion, er den høje dødelighed blandt pattegrise. Aarhus Universitet gennemførte i 2018/2019 en stor undersøgelse af pattegrisedødelighed i økologiske besætninger, der viste, at 29 procent af alle pattegrise døde, inden de som syv uger gamle fravænnes.
Men under hvilke omstændigheder pattegrisene bliver klemt, er ikke undersøgt før.
Derfor har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet analyseret en række videooptagelser fra de hytter, hvor søerne farer. På videooptagelserne er det specifikke dødstidspunkt blevet identificeret for pattegrise, der var konstateret klemt ihjel baseret på obduktion.
Der er tale om et projekt, der har modtaget støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, som er en erhvervsstøtteordning under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og resultaterne fra undersøgelsen beskrives i meddelelsen »AU-forskere har undersøgt høj dødelighed blandt økologiske pattegrise« fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Fokus på forskellige avlsmål
I undersøgelsen blev ihjellægninger undersøgt hos to forskellige typer af genetiske linjer (hybrider) fra henholdsvis DanBred og Topigs Norsvin. De to hybrider blev valgt på grund af forskelligt fokus i deres avlsmål.
Begge hybrider er avlet efter store kuld, men Topigs Norsvin har avlsmål for moderegenskaber – heriblandt at antallet af pattegrise ikke skal overstige antallet af patter på soen, mens DanBred på det tidspunkt undersøgelsen blev gennemført, havde et avlsmål om flest levende grise på dag fem.
Overraskende resultater
Tidligere har særligt den type adfærd, der betegnes som »flopping«, hvor soen bevæger sig direkte fra stående position til liggende sideleje, været set som højrisikoadfærd.
Men den nye undersøgelse viser, at det ikke er her, den største andel af ihjellægninger finder sted, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Kun syv procent af klemningstilfældene var et resultat af »flopping«. De positionsskift med højest dødelighed var i forbindelse med, at søerne rullede (31 procent) eller gik fra stående position til at lægge sig ned på maven (22 procent). Resultaterne viste også, at klemning mellem inventar og so skete sjældent (1 procent).
Undersøgelsen kaster også lys på, at en tredjedel af de grise, som blev klemt til døde, allerede var skadede eller afkræftede, inden klemningen skete. Disse grise udgjorde en større andel hos DanBred (38 procent) end hos Topigs Norsvin (16 procent). Dette kan hænge sammen med, at DanBred-søer får pattegrise, der er mindre ved fødsel end Topigs Norsvin, og derfor er mere udsatte.
Potentielle tiltag
Forskerne bag undersøgelsen peger på en række mulige tiltag, der kan mindske dødeligheden blandt økologiske pattegrise. Det gælder: opstaldning – nye hytter, avl for søernes moderadfærd og pattegrisenes robusthed.
I meddelelsen påpeges det endvidere, at der også kan være noget at hente i avlen.
Ved at avle efter højere robusthed hos pattegrisene, kan de i højere grad blive i stand til at flytte sig væk, før de bliver klemt.
- I et andet, nyligt studie har vi set, at selvom Topigs Norsvin-søer får lidt mindre kuld, men til gengæld lidt større grise ved fødsel, så var antallet af fravænnende pattegrise faktisk ikke forskelligt fra antallet ved DanBred-søerne, udtaler Cecilie Kobek Kjeldager i meddelelsen.
Mere forskning
Begge hybrider fravænnede cirka 13 pattegrise i gennemsnit, mens dødeligheden var på 19 procent hos DanBred og 12 procent af total fødte hos Topigs Norsvin. En mindre kuldstørrelse kan altså være med til at nedbringe graden af dødelighed, forklarer forskeren.
Det oplyses i meddelelsen, at mange økologiske producenter de seneste år er skiftet til at anvende Topigs Norsvin i økologiske besætninger af denne årsag. Det oplyses samtidig, at det endnu er ukendt, om det har reduceret dødeligheden på tværs af besætninger.
- Selvom resultaterne peger i retning af, at der er konkrete steder, hvor de økologiske landmænd med fordel kan sætte ind, er der stadigvæk behov for mere forskning på området for yderligere at reducere dødeligheden, lyder det afslutningsvist Cecilie Kobek-Kjeldager i meddelelsen.
Læs mere om resultaterne fra projektet på universitetets hjemmeside.