God belysning øger produktiviteten i staldene, men krav til bæredygtighed betyder, at RN Solutions også har grønt fokus på lyskildens endeligt.
Hos lysproducenten RN Solutions har høje priser på strøm givet vækst på bundlinjen, for når landbruget skruer ned for strømmen og op for den grønne omstilling, så er virksomhedens energibesparende staldbelysning i høj kurs.
Selvom elpriserne er på vej mod et mere tåleligt leje, så kan der være mange grønne årsager til at have fokus på mere end bare strømforbruget. For i takt med at begreber som ESG og producentansvar når længere ned i energikæden, er der masser af gode grunde til at tænke det med i sit sortiment, for i det lys, kan alt stort set have et grønt fortegn.
- Når en lyskilde har udtjent sin levetid, giver det ikke mening at smide otte kilo aluminium ud, hvis det kan klares ved at udskifte LED og driver. Vi tænker også i holdbarhed, hvilket blandt andet betyder, at vores produkter er coated mod ammoniak. Når produkterne er coatede til det miljø, de skal virke i, så skal de ikke udskiftes så ofte, som det ellers kan være tilfældet, forklarer Rune Nielsen og uddyber, at RN Solutions på den baggrund giver 5-års garanti på sine lys-løsninger.
Rune Nielsen mener også, det er vigtigt at tænke ESG ind i produktløsningen for at lyset på den måde også af slutbrugerne kan blive fremhævet, når der skal udfærdiges en ESG-rapport.
-Vi har desuden stort fokus på øget produktivitet ved den rette belysning. Det er også en måde at optimere ressourcerne på, for med øget dyrevelfærd følger øget produktivitet. Med den korrekte belysning kan man øge produktiviteten uden at presse dyrene. Både dyr og mennesker er simpelthen mere produktive med optimalt lys, forklarer Rune Nielsen.
Holdbarhed og fokus på affald
Rune Nielsen har med en fortid som svineproducent et indgående kendskab til, hvad der fungerer - og hvad der bestemt ikke fungerer - i en stald. RN Solutions oplever rigtig ofte i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, at der i første omgang ikke er taget højde for det hårde miljø i stalden.
- For eksempel oplever vi ofte, at spandelamper med køleribber anvendes på kvæggårde. Det afstedkommer, at der er støv og fugt i køleribberne, og så brænder de af. Og selvom produkter købes som vandtætte, så kan ammoniakken næsten altid komme ind, siger Rune Nielsen og forklarer, at lamper danner trækvarme, så gassen siver ind i lampen, og RN Solutions produkter er derfor sikret med en coating af LED og driver-enheden.
RN Solutions lyskilder er både energireducerende og største delen er dæmpbare, og i flere af lyskilderne kan indmaden også let udskiftes, for det er Rune Nielsen overbevist om at det bliver en stor fordel, når EU i løbet af de næste år indfører stadig større krav til producentansvar i forhold til affaldshåndtering.
Det betyder også, at når man kan skifte dele ud, så skal lageret ikke være så stort, og installatøren slipper for at slæbe et defekt armatur tilbage med kasse og det hele, hvis det kun er enkelt-dele, der skal skiftes.
- Vores Plug’N Play løsninger er lette at udskifte. Det betyder også, at det ikke behøver at være installatøren, der laver udskiftningen. Det kan klares af landmanden selv. Det sparer både kørsel og arbejdstid i forbindelse med en relativt lille og nem opgave, og det nye armatur kan blive sendt direkte til landmanden, siger Rune Nielsen.
Hos RN Solutions oplever man, at mange kunder vælger at have lidt reservedele på lager, for har en landmand 1500 lyskilder, så kan det ikke undgås, at der sker skade på lyset.
Fokus på mindre affaldsmængde gælder ikke kun selve armaturet og komponenter, for hos RN Solutions har man også valgt at gå over til minimal emballering for at skabe mindre affald, der senere skal bortskaffes til gene for enten landmanden eller installatøren.
- Før var rørene enkeltvis pakket ind plastik, men nu er plastikken fjernet og der er indsat afstandsstykker. Det giver ganske enkelt ikke mening at bruge mange ressourcer på at pakke ind bare for at pakke ud igen, når det ikke har en positiv indvirkning på produktet, siger Rune Nielsen, som også oplever at det er blevet langt lettere at sortere affaldet, når det findes på komponentbasis, så led-dioder, driver og armaturhus kan sorteres hver for sig.
LED staldarmaturer og spande-lamper
LED staldarmaturer og spande-lamper fra RN Solutions, er udviklet til staldmiljøer, og tåler derfor store mængder af støv og vand, hvilket betyder, at armaturerne kan højtryk-renses.
Installationen af RN Solutions lysprodukter kan ske via den priseffektive Plug’N Play løsning, der nemt kan monteres af arbejdsmand eller den sædvanlige el-installatør, eller med armaturer til fast installation med PUSH IN klemmer.
RN Solutions produkter leveres med 5-10 års garanti og er special-coated mod ammoniak.