Når det går stærkt med kornvogne i høst hen over brovægten på bedriften, er det afgørende at holde styr på indvejningerne og vejedata.

Udover de kendte brovægte har Danvægt A/S et smart, app-baseret betjeningssystem, som med en hurtig og præcis vejeproces sikrer, at der ikke opstår kø ved brovægten, når der høstes. Agro Mobile er navnet på en praktisk app, som sikrer en hurtig registrering af køretøjets vægt, afgrøde m.v.

Hos Danvægt er der også mulighed for ny generation af mobilt vejesoftware, der giver bedrifterne endnu flere muligheder for at styre produktionen i forhold til marker, foder m.v. Den nye generation af produktet hedder Smart Weighing System - Agro.

Afgrøderegistrering

Under høsttravlheden på en bedrift kan for eksempel en traktorfører hurtigt få håndteret en vejning i Smart Weighing System - Agro. Med et touch på sin mobiltelefon foretages registrering af en afgrøde høstet på en mark og samtidig registrere, i hvilket depot afgrøden skal lagres.

Vejning kan desuden registreres automatisk, hvis der anvendes ANPR teknologi (nummerpladegengivelse) i forbindelse med vejninger. Her vil et ANPR kamera genkende traktoren/lastbilen og Smart Weighing System - Agro vil foretage registrering af traktor/lastbil.

App’en kan derfor bruges uanset, om der arbejdes i marken, på gården, i stalden eller på kontoret. Produktet kan, som Agro Mobile, bruges såvel på mobile enheder (Android, iOS) og på Windows platforme.

Også foder og gødning

Med Smart Weighing System - Agro kan bedriften nøje følge med i, hvor meget af en given afgrøde, der hentes fra den enkelte mark, og hvor præcist afgrøden lagres. Interne flytninger håndteres også, ligesom ind- og udvejninger af råvarer, foder m.v. også håndteres af vejesoftwaren.

Ligeledes kan bedriften i forbindelse med udbringning af gødning eller andre produkter registrere, hvor meget af en given gødningstype eller produkt, der udbringes til en given mark.

Data kan let og problemfrit udveksles med andre typer af it-produkter i bedriften, for eksempel data fra bedriftens markplaner. På basis af en import af markdata kan bedriften i Smart Weighing System - Agro enkelt og hurtigt få oprettet markplanen til brug ved registrering af vejedata for den enkelte mark.

Automatisk kan det også opregne udbytter på en eller flere marker eller en eller flere afgrøder samt danne statistikker over dagens, ugens, månedens udbytter. Disse statistikker kan også mailes via systemet til en eller flere modtagere eller direkte til import i andre it-produkter.

Endelig er det også muligt at opsætte statistikker for, hvilket udbytte en given mark/afgrøde gav sidste eller forrige år i forhold til aktuel høst.

Hjælp naboen

Et ønske fra mange af Danvægts kunder i landbruget har været, at flere bedrifter kan anvende samme løsning.

- Måske har nabogården ikke en brovægt, og din bedrift har lavet en aftale om, at naboen kan bruge din vægt. Her kan vores Smart Weighing System arbejde på tværs af såvel egne bedrifter som nabobedrifter. Naboen kan derfor anvende Smart Weighing System og pr. automatik få mailet egne vejninger direkte. I egen bedrift samles nabobedriftens vejninger op – og du kan eventuelt bruge dette som afregningsgrundlag overfor nabobedriften, forklarer Danvægt-direktør Peter Filt.

Danvægt A/S kendt for et omfattende produktprogram inden for brovægte. Alle brovægte kan leveres i forskellige standardlængder eller på specialmål. Yderligere kan vægtene leveres som fritliggende og nedbyggede vægte. En brovægt fra Danvægt har altid en bevægelig og flydende vejebro, da vejecellerne er monteret i selvoprettende pendullejer.

- Denne lejetype er den mest sikre og mest pålidelige lejetype, da dynamiske kræfter ved opbremsning altid overføres optimalt i denne lejetype, påpeger direktøren og nævner, at vejecellerne enten kan være analoge vejeceller eller ægte fuldt digitale vejeceller.

Danvægt anbefaler et årligt service af brovægte, hvor blandt andet brovægten løftes fri af lejer og vejeceller, så lejerne kan renses og smøres. På den måde sikrer man vægtens korrekte funktion og dermed høje præcision.

Agro Mobile er en praktisk app, som sikrer en hurtig registrering af køretøjets vægt, afgrøde m.v., så der ikke opstår kø ved brovægten.

Agro Mobile er en praktisk app, som sikrer en hurtig registrering af køretøjets vægt, afgrøde m.v., så der ikke opstår kø ved brovægten.