Vigtigt at sikre kalve tilstrækkeligt E-vitamin

E-vitamin bidrager til et stærkt immunforsvar hos kalve, understreges det fra firmaet Jorenku.

Firmaet producerer E-vitaminer i tør- og flydende form og som tilskudsfoder, der ikke kræver HACCP.

- Kalve fødes helt uden immunoglobuliner (Ig), og med et meget lavt indhold af de fedtopløselige vitaminer i kroppen, de er derfor helt afhængige af en tilstrækkelig tilførsel med colostrum, lyder det fra Jorenku.

Risiko for nedbrydning af forsvar

Firmaet pointerer, at udsættes den unge kalv, som endnu ikke har påbegyndt en betydende egenproduktion af Ig, for et smittepres, vil det tære på dens Ig-depoter og dermed gradvist nedbryde dens immunforsvar. Omvendt vil et godt miljø og høj ernæringsstatus medvirke til at bibeholde et højt niveau af Ig og dermed høj immunstatus.

- Naturligt E-vitamin i afvænningsperioden øger tilvækst og nedsætter sygdomsbehandlingen. E-vitamin er en antioxidant og er derved med til at beskytte cellevæggen for oxiderende processer, herunder infektionstilstande. Derudover er E-vitamin en af de vigtigste faktorer for immunsystemets funktion. Og naturligt E-vitamin bliver i blodet længere tid, end det syntetiske E-vitamin, pointeres det.

- Selen og E- vitamin har stor betydning for immunforsvaret og anbefales til styrkelsen af immunforsvaret ved fravænning. Det er vigtigt, at koen har tilstrækkeligt med E-vitamin, som den kan videre give via råmælken. Hvis kalven mangler E-vitamin, der ikke overføres via moderkagen, da kan det give forket udviklede muskler hos kalven, lyder vurderingen fra Jorenku

Firmaet markedsfører blandt andet Eurovit E-vitamin, som dækker husdyrs behov for E-vitaminer.

Læs også