Kornaftale tæt på forlængelse

Der er udsigt til, at kornaftalen mellem Rusland og Ukraine snart bliver forlænget, lyder det fra Tyrkiet.

Fredag blev to dages samtaler mellem Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN afsluttet i den tyrkiske hovedstad Ankara, men uden at der blev indgået en ny aftale, der gør Ukraine i stand til at eksportere korn med store skibe via Sortehavet.

Men ikke desto mindre siger den tyrkiske forsvarsminister Hulusi Akar, at en aftale er lige oppe over.

- Parterne nærmer sig en aftale om en forlængelse af afgrødeafalen, siger Akar ifølge Reuters i en meddelse, som det tyrkiske forsvarsministerium sendte ud fredag.

Aftalen har med visse vanskeligheder kørt i trekvart år, og i den tid har Ukraine været i stand til at eksportere 30 millioner tons afgrøder, der har været med til at bekæmpe hungersnød i nogle af de fattigste lande i verden.

Rusland har flere gange truet med at afbryde aftalen, blandt andet fordi man fra russisk side er utilfreds med sanktioner mod landets eksport af handelsgødning. 

Læs også