Hvert år forsvinder tusindvis af Arlas ikoniske mælkekasser fra mælkeleveringerne og ud i landet. Men nu kalder Arla mælkekasserne hjem i en landsdækkende indsamling.

Det koster nemlig dyrt i både CO2e og i landmændenes regnskab at producere de 300.000 nye mælkekasser, der årligt produceres for at gøre op med de glemte, de slidte eller forsvundne kasser. For hver returnerede mælkekasse donerer Arla fem kroner til Arla Fondens arbejde med at inspirere og uddanne børn og unge i sunde og bæredygtige madvaner.

- Vi ved, at danskerne er glade for vores mælkekasser, da vi tit støder på dem rundt omkring i gadebilledet. Desværre er det bare rigtigt dyrt for miljøet, når kasserne ikke kommer med retur, efter vi har leveret mælk. For det betyder, at vi må producere cirka 300.000 ekstra kasser hvert år for at erstatte slidte og forsvundne kasser. Det svarer til 825 tons CO2e, som vi ellers kunne have sparet miljøet for, siger Bo Svane, logistikdirektør i Arla, og fortsætter:

- Som en del af indsamlingen er Arla i dialog med de danske institutioner, og hvis man selv ligger inde med mælkekasser, kan de afleveres i alle landets supermarkeder. Så tager Arlas chauffører dem med, næste gang de leverer mælk.

Det er nu femte gang, at Arla sætter gang i mælkekasseindsamlingen. Og de seneste år har danskerne indleveret stakkevis af grønne mælkekasser. Men i år vil der formentlig også dukke sorte kasser op under indsamlingen.

I september 2019 skiftede Arlas mælkekasser nemlig farve fra grøn til sort for at gøre kasserne mere bæredygtige. De sorte mælkekasser produceres nu af 100 procent genanvendeligt plast fra bilindustrien, hvilket giver en besparelse på 250 tons CO2e hvert eneste år.

Arla producerer hvert år 300.000 nye mælkekasser som erstatning for slidte mælkekasser og alle dem, der forsvinder under leveringen. Produktionen af de 300.000 nye mælkekasser koster hvert år miljøet 825 tons CO2e og Arlas ejere, landmændene, 8 millioner kroner. Mælkekassernes levetid er estimeret til 20 år.

Business