Der var både fremgang på top- og bundlinje i 2021 hos Skiold, der producerer staldinventar. I 2021 omsatte koncernen for 1,2 milliarder kroner, en fremgang på 22 procent, og man kan ikke sige, at det så ringere ud på bundlinjen.

Således kom Skiold ud af 2021 med et overskud på 18,5 millioner kroner, næsten en tredobling af overskuddet på 6,8 millioner fra 2020. Dermed fortsætter Skiold den økonomiske fremgang. Det er blot to år siden, at Skiold havde underskud på bundlinjen, dengang på -55,1 millioner kroner, hvilket hang sammen med investeringer.

Regnskabet er det første, som virksomheden har udgivet, siden fusionen med det tidligere Jyden Bur. Med regnskabet har Skiold nu en egenkapital på 166 millioner kroner, en fremgang på 24 millioner kroner siden 2020-regnskabet. Samtidig lever selskabet for første gang op til den målsætning, der blev sat af daværende koncerndirektør Lasse Viegand Hansen i 2019, nemlig at selskabet skulle væsentligt over en milliard i omsætnming..

Business