Åbent hus i Flemløse

Lørdag den 11. marts holder Flemløse Maskinforretning åbent hus.

- Det er tre år siden, vi sidst havde åbent hus, så vi glæder os selvfølgelig og forventer, at godt 1.000 gæster finder vej forbi, fortæller maskinhandler Martin Andersen fra Flemløse Maskinforretning.

Til arrangementet bliver det muligt at møde repræsentanter fra Case IH, Rauch, Kuhn, Hardi og Gehl.

Martin Andersen fremhæver Case IH’s nyeste traktor i Puma-serien som en af nyhederne.

- Vi kan vel næsten tillade os at kalde Puma 260 for vores hovedattraktion. Traktoren lever til fulde op til kravene hos bedrifter, der kræver effektiv teknologi for at kunne forblive produktive og rentable. Den og mange andre rigtigt gode maskiner, glæder vi os til at vise frem, siger maskinhandleren.

Læs også