Stort tillykke til Kurt Rosenlund, der den 1. november kan fejre sit 30-års jubilæum. Kurt startede den 1. november 1992 som regnskabskonsulent i den daværende Århus-Hadsten Landboforening. I starten fyldte IT ikke det store, men det kom det hurtigt til, for med Kurts store evne til at undersøge, forstå og løse IT-komplekse problemstillinger, så blev Kurt hurtigt populær hos kollegaerne. I dag arbejder Kurt udelukkende med IT og har efterhånden gjort det i mange år, hvilket også betyder, at Kurt besidder en kolossal viden om Velas’ IT-set up. Helt aktuelt har Kurt en hovedrolle i omlægningen til ny Modern Workplace IT-platform med et uvurderligt overblik over de tekniske finesser i løsningen. Kurt fejres af de nærmeste kollegaer med morgenkaffe tirsdag den 1. november.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.