Grethe Boel Ovesen
45-års jubilæum
1. juli markerer en ganske særlig milepæl for Grethe Boel Ovesen, der kan fejre 45-års jubilæum i Spiras-regi. Hun begyndte sin karriere som udlært revisorassistent i Kolding Herreds Landbrugsforening, men teknologien førte hende snart i en ny retning. Da foreningens regnskab skulle digitaliseres, blev hun ansat i bogholderiet, og Grethe blev faktisk den første i KHL med en – kæmpe - computer på skrivebordet. Variationen i arbejdsopgaverne har holdt arbejdsglæden i live gennem årene – fra regnskab og sekretariatsledelse til kundepleje og nu primært debitorhåndtering. Hver dag cykler hun de fem kilometer fra hjemmet i Kolding til kontoret, og hun nyder fortsat samspillet mellem mennesker og tal. Privat er Grethe gift med Klaus, og sammen har de to børn og et barnebarn. Fritiden byder på frisk luft og aktivitet – hvad enten det er i sommerhuset, på mountainbike, padelboard eller som vinterbader i Lillebælt.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.