Advokat Suzanne T. Estrup er den 1.januar 2019 indtrådt som partner hos Sønderby Legal som medlem af SL Agro, der specialiserer sig i juridisk rådgivning til landbruget.

Suzanne T. Estrup kommer fra Advokaterne Moltke-Leth, Amaliegade 12, København K. Hun er specialiseret i rådgivning indenfor landbruget og har også lang tids erfaring med rådgivning af virksomheder indenfor arbejds- og ansættelsesrets-området. 

- Suzanne T. Estrup er en meget anerkendt advokat med stærke kompetencer indenfor landbrug- ansættelses- og arbejdsret samt erhvervsret generelt. Ud over hendes erfaring og kompetencer tilfører hun os et omfattende netværk indenfor landbrugsområdet, og vi er stolte over at byde hende velkommen i vores partnerkreds, siger advokat og partner hos Sønderby Legal, Hans Sønderby Christensen.

Selskabets nye partner glæder sig over at være skiftet til sit nye selskab.

- Jeg glæder mig meget over at indgå som partner i Sønderby Legal. Sammen udgør vi et unikt team med stærke kompetencer, og kan yde dansk landbrug kompetent og specialiseret juridisk bistand indenfor alle områder, siger hun.

Sønderby Legal har ekspanderet kraftigt siden firmaets etablering, og beskæftiger i dag 21 medarbejdere. De repræsenterer en række større organisationer med tilknytning til landbrugssektoren, blandt andet Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.