Jørgen Hansen, Avlsleder i Højme kan fejre 25 års jubilæum i DLF den 1. september 2019

Jørgen Hansen blev i 1994 ansat i DLF som frøavlskonsulent på Fyn, og havde inden da arbejdet hos Dæhnfeldt og Plantedirektoratet.
I 2010 blev han udnævnt til avlsleder, og han har de seneste fire år haft ansvaret for DLFs europæiske basisfrøafdeling med en stor berøringsflade til DLFs øvrige koncernselskaber.

Han er også i tæt dialog med vores danske renseafdelinger og frølaboratorier for at sikre en stabil og sikker basisfrøforsyning af den mange kløver- og græssorter i DLF.

Jørgen er dygtig og meget seriøs,  og han tager et stort ansvar omkring basisfrøopgaven.
Han tager gerne selv ud sammen med frøavlskonsulenterne for at tjekke basisfrømarkerne og få aftalerne på plads.

Græsfrø er også en del af Jørgens fritidsinteresser, og der bliver også dyrket frø på hobbylandbruget ved Kerteminde.
Indtil for nylig stod han selv for dyrkningen, men nu er jorden bortforpagtet, så han holder et vågent øje med at forpagteren dyrker rent frø.

Vi ønsker et stort tillykke med jubilæet, der bliver fejret ved en reception den 2. september.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.