Erfaren planteavlskonsulent skifter til Landbrugsrådgivning Syd

Pr. 1. november er Aksel Nielsen ansat som planteavlskonsulent hos Landbrugsrådgivning Syd.

Aksel er primært tilknyttet LRS-kontoret i Vejle, men han tager også kundemøder i Odense og Svendborg, hvor han glæder sig over at genoptage samarbejdet med mange af sine tidligere kolleger inden for både planteavls- og økonomirådgivning, herunder Lene Jakobsen, Lis Løvendal, Niels Jepsen, Bo Ellegaard og Keld C. Christensen.

Aksel har 21 års erfaring som planteavlskonsulent hos Velas (Centrovice) og fra et vikariat hos KHL. Derudover har han været et halvt år hos Landbrugsstyrelsen, hvor han bl.a. kontrollerede gødningsregnskaber og indberetning af efterafgrøder.

Aksel er 51 år og bor i Ryslinge på Fyn med sin kone.

Han indgår i Landbrugsrådgivning Syds team af planteavlskonsulenter.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.