Økonomi- og IT-chef Anders B. Hummelmose kunne den 1. april fejre sit 10 års jubilæum i Agri Nord.

Anders B. Hummelmose er en del af Agri Nords chefteam, og hans primære arbejdsopgaver er ansvaret for virksomhedens interne økonomi og IT-services, der udover at levere ydelser til Agri Nord-koncernen sælger mange RPA-ydelser til andre DLR-virksomheder.

Anders B. Hummelmose er uddannet landmand og sidenhen agronom. I studietiden havde han studiejob hos De Danske Landboforeninger (i dag Landbrug & Fødevarer), hvor han stiftede bekendtskab med økonomi og statistik i forbindelse med udarbejdelse af rapporter omkring landbrugets samlede samfundsøkonomiske betydning.

Efter endt uddannelse blev han ansat som forsker indenfor økonometri på Landbohøjskolen, inden han vendte tilbage til Axelborg som fuldmægtig.

Derefter blev han ansat i et landbrugsrådgivningsselskab som økonomikonsulent og senere økonomi- og IT-chef.

I 2009 vendte han tilbage til Axelborg som seniorøkonom hos Videncentret for Svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer, hvor han var i 2 år, inden han blev ansat i Agri Nord.

Anders Hummelmose fylder rundt den 24. april, hvor han bliver 60 år. 

Jubilæet blev fejret internt.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.