Leif D. Hansen
VP/Underdirektør
Leif startede i 1996 i Århus-Hasten Landboforening i Hinnerup som driftsøkonom og virksomhedsrådgiver. I dag er han VP og underdirektør med ansvar for afdelingen økonomi og regnskab med mere end 200 medarbejdere fordelt på samtlige af Velas’ otte lokationer i Jylland og på Fyn.
Kunderne var omdrejningspunktet for landboforeningen dengang og er det stadig den dag i dag. Ifølge Leif er det noget af det, som gør det spændende at arbejde i Velas - at være helt tæt på kunderne.
Det er imponerende at kunne bryste sig af et 25-års jubilæum, særligt i dagens Danmark, men Leif mener også, at det siger mindst lige så meget om virksomheden. Han føler sig privilegeret over at have været en del af udviklingen i landbruget og ikke mindst udviklingen af Velas. Men han ved også, at intet lykkes uden at have dygtige medarbejdere og kollegaer.
”Det er dejligt at være i en virksomhed, hvor vi tør, kan og vil udvikle” fortæller Leif afslutningsvis og ser frem til fortsat at være med til at udvikle Velas’ forretningsområder.
Grundet corona afholdes jubilæet internt.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.