Lasse Tobias Mølholt
Jurist
Ny jurist til rådgivning i landbruget
VKST ansætter ny jurist for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter juridisk rådgivning i landbruget. 31-årige Lasse Tobias Mølholt er uddannet cand.jur. og kommer fra en stilling som jurist i Familieretshuset i Ringsted. Hos VKST bliver han den sidste del af jurist-trioen i den nye juridiske afdeling, der sammen med 12 andre rådgivere inden for jura og ejendomshandel skal hjælpe landmændene med juridiske sager. Med en fortid som tømrer og stor viden inden for de juridiske aspekter i byggeri og forhold vedrørende fast ejendom skal Lasse især varetage mange af de juridiske opgaver der vedrører ejendomshandler samt familieretslige spørgsmål. Den nye juridiske afdeling i VKST kan hjælpe landmændene med alt inden for kontrakter, fremtidsfuldmagter, miljølovgivning, bortforpagtning af jord eller landbrugsbygninger, ejendomshandler og meget andet.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.