Jubilar kan se tilbage på en vild rejse

Som økonomiassistent og 25-års jubilar har Helle Pedersen Jensen fra SAGRO i Herning været med på en begivenhedsrig rejse.

Da hun efter handelsskolen kom i lære hos Hedeboernes Samvirkende Landøkonomiske Forening i Aulum, havde jobbet mildest talt en noget anden form, end det har i dag. Ikke mindst set i forhold til digitaliseringen, der dengang var i sin spæde start.

- Dengang troppede kunderne fysisk op på kontoret for at aflevere kassebøger med mere, og vi var 5-7 kolleger om én computer, beretter den 44-årige økonomiassistent med bopæl i Kilde nær Aulum.

Nogle af kunderne har Helle Pedersen Jensen fulgt i over 20 år, og nogle er nu blevet afløst af 2. generation. Der er også flere af kollegerne fra Aulum-tiden, der har været med på hele rejsen, samtidig med at mange nye er kommet til hen ad vejen.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.