Lars Boye Larsen kan fejre 20-års jubilæum d. 1. august

1. august 2001 kom Lars Boye Larsen til det daværende Landbrugsrådgivningen NordVestfyn.

Lars Boye Larsen har hele tiden arbejdet med driftsøkonomisk rådgivning, men i perioden 2012- 2018 fungerede han også som teamchef for et regnskabsteam i det daværende Centrovice. Han er nu tilbage som chefkonsulent i business-afdelingen.

”Jeg har skiftet job mange gange, men uden at skifte arbejdsplads og kollegaer”, siger Lars om sit job, hvor han hele tiden har muligheden for at blive udfordret og udvikle sig.

Lars Boye Larsen tilføjer, at han har haft nogle rigtig gode kollegaer, der har stor ansvarsfølelse over for både kunden, kollegaerne og virksomheden, samt egen og fælles udvikling.

”Der sker mange ting i landbruget. Det er utroligt spændende at have med virksomhedsoverdragelse at gøre, nye ejerformer osv. Om jeg lige tager 20 år mere ved jeg ikke, men jeg forventer at blive ved mange år endnu”, slutter Lars Boye Larsen.

Tillykke med jubilæet, Lars!

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.