Emil Bollerup Christensen
Planteavlskonsulent
LandboNords PlanteRådgivning har budt velkommen til Emil Bollerup Christensen fra Østervrå som ny planterådgiver i afdelingen.
- Det er dejligt at byde Emil Bollerup Christensen tilbage i LandboNords PlanteRådgivning. Han var ansat i vores forsøgsafdeling i foråret og sommeren 2019, og nu er han tilbage som planterådgiver, hvor han rådgive om salgsafgrøder. Her i vinterhalvåret vil vores kunder også kunne møde Emil til vores populære sprøjteopdateringskurser, hvor han vil opdatere kursisterne om seneste nyt om ukrudt, resistens, håndtering, teknik og lovgivning, siger chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen.
Emil Bollerup Christensen kommer fra Østervrå og er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i planter. Forud for sin uddannelse som teknolog er Emil uddannet landmand og produktionsleder. Som engageret planterådgiver vil Emil rådgive LandboNords kunder med specialiseret rådgivning inden for planteavl bl.a. med udarbejdelse af mark- og gødningsplaner, udarbejdelse af EU-ansøgninger mv.
Udover PlanteRådgivning så er LandboNord en rådgivningsvirksomhed, der rådgiver fødevareproducenter indenfor økonomi/regnskab og skat, miljø, husdyrproduktion, jura, IT, HR og socialområdet. LandboNord koncernen har, udover kontoret i Brønderslev hvor Emil arbejder ud fra, også kontorer i Fjerritslev og Randers.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.