Planteavlsrådgivere til Danmark største landboforening
Fjordlands Planteavlsafdeling er inde i en spændende udvikling med stadig stigende efterspørgsel efter faglig sparring på markplanlægning, markbesøg og rådgivning.
Fjordlands Planteavlsafdeling er inde i en spændende udvikling med stadig stigende efterspørgsel efter faglig sparring på markplanlægning, markbesøg og rådgivning. Vores kunder er forvænte med et højt niveau på service og rådgivning, og derfor hører vi gerne fra dig, hvis du er klar på at tage opgaven op i Fjordlands afdeling i Thisted.
I Fjordland får du
• egen kundeportefølje bestående af både større og mindre bedrifter
• grundig introduktion og nødvendig sparring til kunder og opgaver
• arbejdsmiljø med plads til fagligt nørderi, som du selv kan præge retningen på
• mulighed for at bo tæt på hav og fjord med Cold Hawaii og Nationalpark Thy i baghaven
Er du en dygtig planteavlsrådgiver, der kan lide at have en stor berøringsflade og udvikle stærke relationer til dine kunder, er det måske nu, du skal sikre dig en plads på holdet.
Du kikker ind i et spændende og meningsfuldt job, som du selv kan være med til at forme. En stor flok kolleger står klar til at tage godt imod dig, give dig sparring og sørge for, at du hurtigt finder dig godt tilpas.
Du er først og fremmest en teamplayer, og så tager du ansvar. Det er et plus, hvis du er specialist i præcisionslandbrug, datahåndtering eller driftsledelse.
Hvis du er interesseret i stillingen, så send en ansøgning til job@fjordland.dk eller kontakt Chef for planteavl Henrik Hornstrup på tlf. 2483 8822 for en uforpligtende snak.
Samtaler afholdes løbende, så send en ansøgning med det samme.
Fjordland er en fusion mellem Landboforeningen Limfjord, Lemvigegnens Landboforening og LandboThy. Foreningen er også en stor rådgivningsvirksomhed, der rådgiver indenfor bl.a. økonomi, planteavl, miljø, jura, ledelse, byggeri, kvæg- og svinerådgivning. De over 210 ansatte er fordelt på afdelinger i Thisted, Skive og Lemvig, og alle servicerer og repræsenterer foreningens medlemmer og kunder i et stort geografisk område.