Avis: Svinetransport brød i brand
En svinetransport med 60 grise væltede og brød i brand torsdag. Det er fortsat uvist, hvilke konsekvenser branden får for de grise, der var i lastbilen.

Redningsmandskab måtte møde talstærkt op til en væltet svinetransport, der var brudt i brand udenfor Løkken. Arkivfoto: ThinkPhoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Torsdag morgen væltede en svinetransport under transport med 60 svin udenfor Løkken i Nordjylland, og brød i brand. Det oplyser Nordjyllands Beredskab overfor Ekstra Bladet.
- Lastbilen er væltet om på hovedet ude på en mark. Førerhuset er slukket nu, men vi har brandslanger klar, hvis der bliver behov for det, fortæller indsatsleder Dennis Møller Hovn til Ekstra Bladet.
Han tilføjer, at redningsarbejderne har været heldige med at vinden blæste væk fra anhængeren, og at grisene derfor ikke i sø høj grad er blevet udsat for ild og røg.
Derfor har vi ladet dem blive i anhængeren. Vi har måleinstrumenter inde ved grisene, hvor vi har vurderet, at forholdene har været gode, siger Dennis Møller Hovn til avisen.
Det er endnu uvist, om grisene overlever ulykken. Senere torsdag skal en dyrlæge tage stilling til, hvad der videre skal ske med grisene. Chaufføren slap ifølge Nordjyllands Politi uden videre men.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































