Biostimulant: SeedSpeed får såsæd til at spire hurtigere og kraftigere
- Vi skal alle lære at bruge biostimulanter på den rette måde, som de biologiske produkter de er, siger Mads Asbild fra Nordic microbes, der nu har opbygget erfaringer med deres biostimulant gennem flere vækstsæsoner.

Biostimulanten SeedSpeed virker ved at mikroorganismen frigiver fosfat og kalium, der ligger bundet i jorden, og som ellers er utilgængelig for planterne. Frigivelsen af næringsstofferne medvirker til, at de nysåede planter kan få en god start på vækstsæsonen. Arkivfoto
- Vi kan nu vise en lang række nye forsøg, der viser den positive virkning af SeedSpeed i form af en hurtig og kraftig fremspiring.
Det fortæller Mads Asbild, CCO hos firmaet Nordic Microbes, som udvikler og sælger biostimulanter og andre biologiske produkter til landbruget baseret på naturlige mikroorganismer.
- Gennem de sidste to års vækstsæsoner har SeedSpeed været afprøvet af blandt andre Brdr. Ewers og Gl. Buurholt, som også forhandler biostimulanten, samt hos VKST, hvor man tydeligt har kunnet se den øgede tilgængelighed af fosfor og kalium til de spirende afgrøder.
Dansk mikroorganisme
Mads Asbild understreger, at det er en biostimulant med indhold af en levende mikroorganisme, og som derfor vil være påvirket af sammensætningen af den jord, som udsæden udsås i.
- Vi skal alle lære at bruge biostimulanter på den rette måde, som de biologiske produkter, de er. Den bedste virkning har vi set på hestebønner, men har også positiv virkning i fremspiringsfasen på kornarterne, majs, kartofler, ærter og raps.
SeedSpeed er produceret i Danmark og indeholder en dansk mikroorganisme, der er nøje udvalgt. Produktet er fri for GMO og kunstige kemikalier, hvilket gør det egnet til økologisk landbrug

Mads Asbild understreger, at det er en biostimulant med indhold af en levende mikroorganisme, og som derfor vil være påvirket af sammensætningen af den jord, som udsæden udsås i. Foto: Nordic microbes

Biostimulanten SeedSpeed. Fotos: Nordic microbes