Sponseret af: Danish Agro Machinery A/S

Biodynamisk landbrug bruger Axion 830 til alt: - Vi får virkelig noget kapacitet for pengene

Claas Axion 800-serien er en række alsidige og kraftfulde mellemstørrelses-traktorer. Med et lavt brændstofforbrug og god komfort er det en effektiv maskine, som udnytter kræfterne optimalt.

Barritsskov landbrug på Løjt i Sydjylland er en biodynamisk planteavl med 1.300 hektar med konsumafgrøder. Her benytter de en Axion 830 sammen med en Arion 530, og de to traktorer er rigeligt til bedriftens mange opgaver.

Barritskov landbrugs Claas Axion 830 købte de i foråret 2022, og ved årsskiftet til 2023 købte de ligeledes en frontlæssertraktor – deres Arion 530.

- Vi valgte 830, fordi den passede til vores så-setup. Det er en gængs mellemstørrelse, og vi har mange smalle markveje, som gør, at den kan køre på de brede dæk, vi har monteret, fortæller Jes Krag, driftsleder hos Barritskov landbrug, og fortsætter:

- Og så fik vi leveret en mindre frontlæssertraktor, en Arion 530 til årsskiftet 22-23. Og den bruger vi til at strigle og radrense med. Og det er en rigtig handy traktor, som ikke er for tung, og som ikke gør skade på den måde. Og så er den stadigvæk velegnet til alt muligt forefaldende, man nu ellers har rundt omkring på ejendommene.

En traktor til smalle markveje

Biodynamisk planteavl stiller krav til både sædskifte og jordbearbejdning. Blandt andet bliver kompostpræparater sprøjtet ud som gødning ved hjælp af droner for at mindske overkørsler mest muligt.

Brede dæk på den smalle traktor giver gode forhold for at mindske marktrykket, forklarer driftslederen.

- Vi går meget op i vores muldlag – at vi behandler jorden ordentligt, at vi får et ordentligt rodnet og en ordentlig etablering. På den måde prøver vi at være gode ved naturen, samtidig med, at vi kan avle en fornuftig afgrøde og have en fornuftig salgsvare, siger han.

- Vi pløjer så lidt som muligt – så godt som ingenting. Vi skal skrælpløjer ganske øverligt og harver med fuld gennemskæring. Og har vi nogle problemarealer nogle enkelte steder, så pløjer vi også. Men vi prøver at minimere brugen af ploven, tilføjer han.

Masser af kraft og god komfort

Driftslederen bruger traktoren til alle opgaver på bedriften. Sammen med en Arion 530 er det bedriftens eneste traktor. Men det er rigeligt, forklarer Jes Krag, som er godt tilfreds med traktorens »power«:

- Vi får virkelig noget kapacitet for pengene. Traktorens trækkraft, synes vi, er overvældende god. Selvom vi har en 11-furet skrælplov til en 240 hk-traktor, så har vi ingen problemer med at trække den selv på vores jorde, som er forholdsvis tunge og kuperet terræn.

- Udover det, så er vi rigtig glade for traktorens komfort. Jeg vil sige, at jeg er blevet rigtig gode venner med kørehåndtaget, tilføjer driftslederen.

CMATIC

Bedriftens Axion 830 har installeret CMATIC. Det er den intelligente transmission fra Claas, som sikrer stabil hastighed og dermed god komfort, god brændstoføkonomi og et effektivt stykke arbejde – uanset fører.

- Og vi er egentlig godt tilfredse med det. Jeg synes, det er supernemt at betjene. Og der er jo endda indstillingsmuligheder for »advanced« eller »beginner«. Og på den måde, så kan vi få alle til at køre med det, siger Jes Krag.

Danish Agro Machinery A/S

Vesterballevej 19 7000 Fredericia