Sponseret af: Limagrain A/S

Lars fik Danmarks højeste rapsudbytte: - Vi skal ikke have sådan nogen små ”pylre”-raps

Der uddeles hvert år priser for de højeste raps- og hvedeudbytter i Europa i den engelske YEN-konkurrence. Konkurrencen kørte for 11. gang i 2023, og Lars Riis fra Søgård på Mors var med for 4. gang. Han kom hjem med en flot 3. plads både i rapsudbytte og i udnyttelsen af potentialet i rapsmarken.

Rapsudbyttet blev på imponerende 6,5 tons/ ha i LG AVIRON og en udnyttelse af potentialet på 61 procent hos Lars Søgaard på Mors.

Englænderne korrigerer for olieprocent og beregner standardkvalitet på en lidt anden måde, end vi gør i Danmark.

Hvis den danske model til beregning af standardkvalitet var blevet anvendt på Lars’ frøudbytte på 6,4 ton/ha, var det korrigerede udbytte i stedet blevet 6,8 tons/ha.

Dette var resultatet i et storparcelforsøg i samme mark som YEN-marken ved Lars Riis.

Udfordrende sæson 2023

Vi husker alle, at sæsonen 2022/23 var en meget udfordrende sæson, hvor vejret viste sig fra sin mest drilske side fra start til slut. Det startede med et meget tørt såbed i august 2022, hvor mange rapsmarker spirede sent og meget uensartet.

I december og marts havde vi store temperaturudsving fra minus 10 grader til plus 10 grader inden for et par dage, og det gav problemer nogle steder med overvintringen.

Januar og februar var særdeles våde, og modsat var foråret præget af voldsom tørke. Da høsten stod for døren, blev vejret atter meget ustabilt, og juli og august blev to meget våde måneder.

Vækstsæsonens sidste store udfordring kom i form af stormen Hans den 7. og 8. august, som blev et par dyre dage for dansk landbrug med stort dryssespild i raps og hvede.

Hvordan formår man stadig at høste et meget højt udbytte i raps i sådan et udfordrende år?

Hemmeligheden

Det overordnede svar er, at der ikke er én hemmelighed. Der er ikke én hemmelig ingrediens, der blot skal tilsættes, og så kører resten derfra. Det er en kombination af mange små, men særdeles aktive valg gennem hele sæsonen.

Det første vigtige valg er såtidspunktet. Lars Riis prioriterer hvert år at få sået sin raps tidligt. YEN-marken blev sået den 8. august, og den 3. september havde denne rapsmark allerede fire-fem løvblade og blev vækstreguleret første gang.

Mange andre rapsmarker spirede først efter den nedbør, der kom den 6.-7. september og var dermed langt bagefter allerede fra start. Nabomarken til YEN-marken ved Lars Riis var sået blot en uge senere og havde kun to løvblade den 3. september.

En tidlig start er altså med til at starte planterne godt op og sikre, at der kommer gang i væksten med det samme.

En afgørende faktor i den hurtige vækststart er også, at planterne har noget at leve af fra starten.

Lars Riis nedfælder altid en god mængde gylle inden såning, og YEN-marken fik i alt 80 kg udnyttet N i gylle i efteråret.

Store, robuste planter

Det er vigtigt for Lars, at rapsen bliver til store, robuste planter inden vinter i stedet for nogle små ”pylre”-raps, som han selv kalder det med ægte Mors-dialekt.

Planterne skal have noget at stå imod med i det barske vestjyske vejr. Lars joker med, at planterne skal opnå 20-20-20 inden vinter i stedet for de klassiske 8-8-8, som vi snakkede om for år tilbage, altså have 20 blade, en rodhalsdiameter på 20 mm og en pælerod på 20 cm. Disse forhold var forlængst opnået med planterne i YEN-marken i slut november.

Faktisk var rodhalsdiameteren 30-40 mm på de største planter, og vækstpunktet sad helt nede ved jorden på grund af to vækstreguleringer, og sådanne robuste planter kan tåle meget modgang.

Biomassen lå på 3-4 kg pr. kvadratmeter i forskellige sorter i samme mark, og det indikerer, at der har været et kvælstofoptag mellem 135-180 kg N i efteråret! Planterne var således i optimal kondition, inden vinteren satte ind i starten af december.

Fokus på svovl

I uge 7 midt i februar fik afgrøden 150 kg svovlsur ammoniak, svarende til 32 kg N og 36 kg S. Resten af kvælstoffet blev først tildelt i starten af april, hvor der blev tilført 80 kg N i gylle.

Dagen før blev tildelt polysulfat, i alt 17 K, 26 S og 6 Mg.

Lars har haft meget fokus på at tildele tilstrækkelig med svovl. YEN-rapporten fra sidste år indikerede, at svovlindholdet i frøene lå lidt under optimalt niveau, og dermed blev der skruet op for svovl i år. Lars’ filosofi er, at hvis der kræves 40 kg S for et rapsudbytte på 4 ton/ha, så skal der bruges 60 kg S for et rapsudbytte på 6 ton/ha, og det er den mængde, der er tildelt til YEN-marken.

Skadedyr

Et andet fokuspunkt for Lars Riis har været bladribbesnudebillen. I 2022 oplevede han, hvordan dette skadedyr kan svække stænglen lige før høst, så afgrøden synker sammen.

Strategien for bekæmpelse af bladribbesnudebillen blev derfor lagt i løbet af vinteren med konkret viden om skadedyrets biologi:

Når temperaturen første gang kommer over 10 grader i foråret, ventes en uge (indtil bladribbesnudebillerne lægger æg), og derefter behandles marken.

Strategien bar frugt. Stænglerne var helt hvide i marven uden angreb af bladribbesnudebiller, og afgrøden stod op til høst, modsat nogle nabomarker der væltede lige før høst. Her var marven inden i stænglerne helt brune med kraftige angreb af bladribbesnudebiller.

Normalt svampesprøjter Lars Riis sine rapsmarker to gange, men i det ekstremt tørre forår 2023 valgte han kun at køre en enkelt gang med en blanding af Propulse og Pictor Active.

Tørt år

I meget tørre år er der typisk ikke betaling for ekstra svampebekæmpelse, diverse mikronæringsstoffer eller andre afprøvede midler.

Lars Riis kan også konstatere, at de to storparceller i marken på hver især ca. 3 ha, hvor der har været afprøvet diverse mikronæringsstoffer og andre midler, ikke har kastet merudbytter af sig i forhold til resten af marken.

De to storparceller med forskellige ekstra indsatser gav henholdsvis 6407 kg frø/ha og 6420 kg frø/ha sammenlignet med et sortsforsøg i samme mark med de tre LG sorter LG AVIRON, LG AUSTIN og LG AUCKLAND, der gav et samlet udbytte på 6427 kg frø/ha.

Alle tre storparceller gav således samme udbytte.

En rapsmark må gerne fejre fødselsdag, inden den høstes. Rapsmarken ved Lars Riis nåede det næsten, på nær fire dage. Den blev sået den 8. august 2022 og høstet den 4. august 2023. Igen var det et meget aktivt valg fra Lars’ side.

Stormen Hans blev varslet nogle dage i forvejen, og da den rullede med fuld styrke ind over landet mandag den 7. august, havde Lars ro i maven, for marken var blevet høstet fredag eftermiddag/aften, og rapsen lå ved grovvaren.

Tankegangen var her hellere at betale 1000 kr. pr. ha i tørringsomkostninger end miste 1000 kg frø pr. ha. Vandprocenten lå ved høst mellem 10-12 procent, så det var det helt rigtige valg at få mejetærskeren i omdrejninger den eftermiddag.

Man skal gøre sig umage

Konklusionen på, hvordan det igen i år lykkes for Lars Riis at høste et utrolig flot udbytte i rapsen er, at han har fokus på store og små detaljer hele vejen igennem sæsonen.

Det handler om at få skabt nogle store, robuste planter inden vinteren med rettidig såning og tildeling af kvælstof, fordele og time gødningen rigtigt i foråret, have fokus på skadedyr og sygdomme samt få høstet rapsen, når tid er.

Næste fokuspunkt for Lars Riis er rapsens olieindhold.

Topudbyttet i 2023 blev opnået i LG AVIRON, der har et middel olieindhold.

LG ACADEMIC ligger 1 procent højere i olieindhold, og det kan måske blive fremtidens sort på Søgård. Lars fortsætter med at fintune sine strategier, så han fortsat kan høste topudbytter.

Lars har et motto, der hedder: ”Man må godt gøre sig lidt umage”

I al beskedenhed har det motto i år indbragt ham prisen for Europas 3. højeste rapsudbytte og Danmarks højeste udbytte.