Sponseret af: Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug har revideret klimavision: - Det er en naturlig udvikling

Efter et halvt år udkommer Bæredygtigt Landbrug med sin Klimavision 2.0. Det er nødvendigt, efter der er kommet ny viden og opdaterede data på en række områder.

Der kommer hele tiden opdaterede data, ny viden og innovative teknologier inden for landbrugsområdet. Derfor har landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug taget beslutning om at revidere sin Klimavision 2030, som blev præsenteret i november 2023.

- For os er det vigtigt at vise vejen, og det skal selvfølgelig være med den nyeste viden inden for området. Bæredygtigt Landbrugs fundament bygger på faglighed og fakta, så når nye tal og informationer kommer frem, så har vi en forpligtigelse til at følge med, siger direktør Kim Koch.

- Derfor har vores faglige afdeling lagt et stort stykke arbejde i at revidere Klimavision 2030, som fortsat viser, at vi når klimamålet – også uden en CO2-afgift, tilføjer han.

Underbygget af forskning

Der har de seneste år været en uvished om, hvorvidt der skulle lægges en afgift på landbruget. Derfor valgte landbrugsorganisationen i første omgang at udarbejde klimavisionen, der er underbygget med forskning fra danske universiteter og udenlandsk forskning, som viser, at dansk landbrug kan nå klimamålet uden en CO2-afgift.

- Nu står vi endnu tættere på, at der skal træffes beslutninger om en afgift i Danmark, mens man andre steder i verden har opgivet det, fordi man ikke har viden nok og derfor risikerer at træffe forkerte beslutninger. Derfor vil vi som organisation og talerør for danske landmænd kunne se os selv i øjnene og vide, at vi har budt ind med den nyeste viden, siger Kim Koch og tilføjer:

- Det er en naturlig udvikling, og så er det op til beslutningstagerne, om de vælger at lytte og læse med.

I skrivende stund er foreningens faglige eksperter i gang med de sidste rettelser i den nye version, som snart går i trykken. Men konklusionen er klar:

- I november slog vi fast, at vi med vores vision kunne nå langt over målet i Landbrugsaftalen 2021. Dengang forudsagde vi, at landbruget i 2030 kan reducere klimabelastningen med 8,6-10,7 millioner tons CO2-ækvivalenter. Nu er konklusionen, at vi kan nå en højere reduktion, siger Kim Koch og understreger, at det netop er med den faglighed og vision, at Bæredygtigt Landbrug kæmper landbrugets sag.

Bæredygtigt Landbrug

Gl. Tårupvej 48 7000 Fredericia