Sponseret af: Väderstad ApS

Kører Cultus fra tidligt forår til sent efterår: - Den er utroligt nem og fleksibel at arbejde med

Kristian Kjeldahl forklarer her, hvordan Marathon tandspidsen af hårdmetal holder til det meste, mens det faktisk er metallet bag tandspidsen, der slides og afgør, hvornår det er tid at skifte.

Hos grøntsagsproducenten Brdr. Kjeldahl på Samsø er virksomhedens Väderstad Cultus 350 i marken de fleste af årets måneder.

- Det her er ikke nogen såbedsharve og heller ikke en helårsharve. Alligevel bruger vi den ofte forud for såning og de fleste af årets måneder fra februar til november, siger Jacob Kloster, driftsleder for landbruget hos Brdr. Kjeldahl på Samsø.

Både dagens chauffør på Cultus-ekvipagen, Kristian Kjeldahl og driftsleder Jacob Kloster er begejstrede for Väderstad-redskabet.

- I dag gør vi denne her mark klar til hvedesåning efter vinterraps og gør det med én gang tallerkenharvning og en enkelt dybdeharvning. Arbejdsdybden er omkring 20 centimeter og Cultus 350-redskabet er standard-ekviperet med Discjævner og Single SoilRunner.

Grøntsager dominerer

- Så øverligt som muligt, men så dybt som nødvendigt.

- Den store Fendt 936 Vario har nemt ved at trække den 3,5-meter brede Väderstad Cultus 350-kultivator. Vi tjekker altid dybden med en tommestok, og sikrer os den ikke tipper, det vil sige står på næsen og de forreste tænder stikker dybere end den bagerste række. Ellers er den utroligt nem og fleksibel at arbejde med, lyder det fra Kristian Kjeldahl, søn af Jens Kjeldahl, som er medejer af Brdr. Kjeldahl. Kristian er nu hjemme på andet år efter at have afsluttet sin handelsuddannelse.

Hos Brdr. Kjeldahl er hovedafgrøderne på de i alt 700 hektar, virksomheden dyrker, grøntsagsafgrøderne løg, kartofler, asparges, knoldselleri, samt en 30 hektar frugtplantage. Hertil kommer de mere traditionelle landbrugsafgrøder, raps, vårbyg, vinterhvede, frøgræs og spinat i omdriften til at sikre et sundt sædskifte for især de grøntsagsafgrøder, der ikke kan dyrkes oftere end hvert fjerde til sjette år på samme mark.

Driftsleder for landbruget hos Brdr. Kjeldahl på Samsø, Jacob Kloster, er tilfreds med det, han ser. Vi foretager en dybharvning hver gang, vi gør en mark klar til næste afgrøde. - Her skal der sås hvede, siger han.

Løsner og jævner

Når der skal køres med bedploven forud for stenstrenglægning og efterfølgende kartoffellægning, bruger bedriften den kraftige Väderstad Cultus-harve til en dyb harvning i 30 centimeters dybde for at løsne jorden.

- Uanset jordtypen giver det en god, løs jord til bedploven.

Allerede i slutningen af maj måned er de første marker ryddet for årets første afgrøde, de legendariske tidlige Samsø-kartofler.

- Uanset om det er kartofler, løg eller andre af vores specialafgrøder, løsner og udjævner vi jorden med en dybharvning, før der sås en efterafgrøde eller vinterafgrøde. Det er her, Cultus-kultivatoren for alvor kommer til sin ret, fordi den er relativt nem at trække og gør det samme arbejde, som vi blandt andet brugte en grubber til at klare tidligere. I dag bruger vi kun grubberen en sjælden gang som en slags redningskrans, fortæller Jacob Kloster.

- Det viser sig, at Cultus-tanden sagtens klarer at løsne jorden tilstrækkeligt, når vi kører med den i 25 til 30 centimeters dybde. Skulle det vise sig nødvendigt, kan den såmænd også arbejde endnu dybere, tilføjer Kristian Kjeldahl.

Mange små marker

En arbejdsbredde på 3,5 meter lyder ikke af meget til så store arealer.

- Her på Nordsamsø er markerne relativt små, og så er det nemt at komme i gang og ud i hjørnerne med en liftophængt kultivator, forklarer Jacob Kloster.

- Vi forbereder lige nu jorden til almindelig hvedesåning efter raps. Marken harves lidt på skrå med Cultus-kultivatoren og derefter sår vi med vores 6-meter Väderstad Spirit-såmaskine.

- Forud for såning af de mellem 200 og 300 hektar efterafgrøder harver vi en enkelt gang med Cultus-harven, hvis det er efter kartofler eller løg, og hvor jorden skal løsnes. Hvis ikke der er behov for at løsne jorden, nøjes vi med tallerkenharven. Indtil nu har vi sået efterafgrøderne med en Väderstad Spirit-såmaskine, men vil fremover fortrinsvis så efterafgrøderne med vores Väderstad Carrier med såudstyr. Det bliver enklere og forhåbentligt med et lige så godt resultat. Dog vil vi stadig løsne jorden før efterafgrøder efter løg og kartofler.

Marathon spidser

- Efter kartofler skal vi have elimineret den højtliggende dræningseffekt og hårde stenstreng, stenstrenglægningen skaber, ellers bliver der striber i den efterfølgende afgrøde. Ligeledes er der behov for at bryde sålen efter grøntsagsmaskinerne og foretage en udjævning efter de afgrøder, der er dyrket i bede, forklarer Jacob Kloster om den særlige praksis hos Samsøs største grøntsagsproducent.

Styrke, design og en ekstrem holdbarhed er ord, Jacob Kloster og Kristian Kjeldahl gerne sætter på Väderstad Cultus-kultivatoren, der hos Brdr. Kjeldahl kun står stille i årets to sidste og to første måneder.

- Cultus-tanden tåler at ramme de store jordfaste sten, Samsø også byder på, uden at blive slået skæv. Tanden genfinder lynhurtigt sin arbejdsdybde og trækker dermed ikke store sten op, sådan som grubberen gjorde det.

- Det giver slet ikke mening at bruge andet end Väderstads originale hårdmetalspidser, som vi reelt ikke engang ved, hvor længe kan holde. Jeg er sikker på, disse her kommer til at køre mere end 50 hektar, og så er det ikke engang selve spidsen, men metallet bag, der slides tyndt og vil knække, hvis vi ikke skifter i tide.

- Mixerpladen, der hos os skal sørge for at gendanne en ensartet dyrkningsflade efter beddyrkning eller stenstrengene, fungerer godt. Og selvom vi kører med en stor traktor foran, har vi endnu ikke mødt en Väderstad-tand, der er slået skæv, lyder det fra Kristian Kjeldahl.