Bæredygtigt Landbrug: Vi skal se andre steder hen, hvis vandmiljøet skal reddes
Fotos: Bæredygtigt Landbrug
Landbruget skal ifølge den nyligt vedtaget trepartsaftale reducere sin kvælstofudledning med knap 14.000 ton kvælstof om året fra 2027. Men det er en urealistisk opgave, og det kommer ikke til at redde vandmiljøet. Samtidig spænder overimplementeringen ben for fødevareproduktionen, mener faglig direktør, Jørgen Evald Jensen.
Trepartsaftalen blev for nylig præsenteret med parternes tiltro til, at den blandt andet skal løse problemet med iltsvind og sikre et bedre vandmiljø. Det skal ske ved, at landbruget ifølge aftalen skal reducere sin kvælstofudledning med knap 14.000 ton kvælstof om året fra 2027.
- Det er en helt umulig opgave, som landbruget bliver pålagt. Siden 1990’erne er der fra landbrugsjord sket en reduktion på 36 procent. Det er landbruget blandt andet lykkedes med, fordi landmændene har lavet store ændringer i den måde, de anvender både handels- og husdyrgødning. Det har øget udnyttelsen af kvælstof, siger Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør hos Bæredygtigt Landbrug.
- Landbruget har altså allerede en meget høj udnyttelse af kvælstoffet, hvilket gør det umuligt at reducere i den størrelsesorden, som trepartsaftalen nu lægger op til. Derfor er det skræmmende at høre, at hvis ikke landmændene efterlever de urealistiske krav, kommer der pisk og endnu strammere reguleringer, som kan strammes op til braklægningsgrænsen, fortsætter han.
Ifølge den faglige direktør underbygger de årlige NOVANA-rapporter den umulige opgave. Den seneste rapport, som via overvågning beretter om vandmiljøets og naturens tilstand, har fokus på kvælstofmålinger. De viser, at koncentrationen af kvælstof fra dyrkede arealer forsat er faldende, men koncentrationen fra naturarealer er uændret.
- Dermed må man konstatere, at naturbidraget og punktkilder udgør en stigende andel af kvælstofudledningen, opsummerer han.
Et urealistisk mål
Udledningen fra dyrkede arealer er i gennemsnit cirka 7-10 kilo kvælstof pr. hektar, mens udledningen fra naturarealer er 2-3 kg. N/ha. Ifølge Jørgen Evald Jensen vil den forventede effekt ved udtagning af dyrkede arealer være 5-8 kg N/ha og først mange år efter, at udtagningerne er gennemført.
- Med det regnestykke vil det realistiske bud ved udtagning af knap 400.000 hektar dyrkede arealer, som der er lagt op til, være en reduktion på 2000-3200 ton kvælstof – og derfor langt fra det scenarie, som politikerne stiller befolkningen og vandmiljøet for øje, siger han og fastslår:
- Det er i øvrigt på ingen måde tale om en korrekt implementering af vandrammedirektivets krav til vandområdernes tilstand. Man har i Danmark ensidigt beskæftiget sig med kvælstofudledning, hvilket er i strid med direktivets krav. Trepartsaftalen kommer derfor ikke til at redde vandmiljøet, men den vil til gengæld få en negativ effekt på dansk fødevareproduktion.
På billedet: Jørgen Evald Jensen.Kræver ny tankegang
Bæredygtigt Landbrug bakker op om, at problemet med iltsvind skal løses, og landbruget er villige til at bidrage. Men vil man have livet tilbage i vores fjorde, er man nødt til at stoppe op og kigge hele vejen rundt om problematikken.
- Det er simpelthen at stikke danskerne en løgn, når man lover, at det ensidige fokus på kvælstofudledninger fra landbruget vil sikre et bedre vandmiljø. Der er en lang række øvrige presfaktorer, som har en afgørende rolle for det dårlige vandmiljø. Temperaturstigninger, kemiske stoffer, dækrester og urensede spildevandsudledninger er blot et par eksempler, man bør tage alvorligt, hvis politikerne vil løfte opgaven og sikre, at kommende generationer kan opleve liv i fjordene, siger Jørgen Evald Jensen.
Han mener, at alle faktorerne skal på bordet, inden man lægger en redningsplan for vores fjorde og kyster. Desuden skal man rykke hurtigt på de tiltag, som er mulige, og som rent faktisk vil have en hurtig effekt på vandmiljøet som for eksempel etablering af muslingeopdræt.
- Udover reduktioner i kvælstof og fosfor skal vi sætte en stopper for udledningen af urenset spildevand, og vi skal etablere ålegræs i et andet tempo, end det sker nu. Det skal op på industriel skala og sættes i gang i de fjorde og vandområder, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.
Han håber, at kystvandrådene, som ifølge trepartsaftalen etableres lokalt, vil gå konstruktivt til opgaven, så det ensidige fokus på kvælstof vil blive fjernet fra bordet – og at man vil gå helhedsorienteret til opgaven.
Bæredygtigt Landbrug
Gl. Tårupvej 48 7000 Fredericia