Her på marken nær Sakskøbing på Østlolland kører to liftophængte Väderstad Cultus-maskiner – en 4-meter Cultus HD 425 og en 5-meter Cultus HD 525. Med henholdsvis en Fendt 942 og en Fendt 1050 foran.

De to Cultus-harver har afløst en Väderstad TopDown 700, og skal nu løse stort set samme opgave, som én traktor og én harve tidligere har skullet klare. Det hele foregår på lollandske Krenkerup Gods, hvor driftsleder Mathias Knudsen står for dyrkningen af 2.300 hektar salgsafgrøder, byg, hvede, sukkerroer, raps og fire frøarter, rajgræs, rødsvingel, strandsvingel og hvidkløver.

- Efter vi tærskede vinterrapsen, er stubben behandlet med en tallerkenharve, hvorefter vi nu dybdeharver med de to nye Cultus HD-harver, forklarer Mathias Knudsen.

Liftharver

De to traktorer har nok at se til i den kraftige lerholdige lollandske muld.

- Vi valgte at skifte til to liftharver for at opnå større fleksibilitet og fortsat at kunne arbejde i 30 centimeters dybde. Tidligere har der her på bedriften været en stor bæltetraktor, men den var ikke ideel på en våd roejord, som vi nogle gange skal arbejde med her. Desuden udnytter vi trækkraften en smule bedre med en liftophængt harve fremfor den store bugserede.

Disse krav kunne Mathias Knudsen ikke se blive opfyldt med en enkelt harve med stor arbejdsbredde.

Forud for såning af vinterhvede er denne rapsstub tallerkenharvet to gange og dybdeharvet i cirka 30 centimeters dybde en gang.

Forud for såning af vinterhvede er denne rapsstub tallerkenharvet to gange og dybdeharvet i cirka 30 centimeters dybde en gang.

Mindre sårbare

- Med en større 6-meter harve ville vi alligevel ikke have kapacitet nok. Og hvis vi ellers kunne få en 8- eller 9-meter harve til denne her funktion, ville det blive svært at skaffe trækkraft nok. Uanset hvordan, må vi kalkulere med cirka 100 hk pr. meter arbejdsbredde, og så er den her løsning noget mindre sårbar, lyder det fra driftslederen.

- Dels er det altid et problem at få timer nok om året på de helt store traktorer, og dels er vi med to sæt mindre sårbare. Jeg kan altid låne mig frem til en traktor i disse størrelser, hvis der skulle ske et nedbrud.

Mathias Knudsen har én gang har oplevet at holde stille i 75 timer på grund af et defekt canbus-stik, og det ønsker han ikke igen.

Rettidigheden vigtig

- Her har vi kørt to gange med tallerkenharven. Jeg er opmærksom på, at der kan være en smule mindre gennemgang i de kortere liftharver end i en bugseret. Langt hovedparten af halmen nedmuldes, og vi fjerner kun halmen, hvor det er påkrævet på grund af afgrøden. For eksempel i frøudlægget og hvor der er særligt store mængder efter hvede eller byg.

Grundlæggende ønsker Mathias Knudsen at kunne pløje den enkelte mark hvert sjette år, hvilket han også i de fleste tilfælde kan praktisere med det gældende sædskifte.

- For ti år siden optimerede vi generelt i landbruget kraftigst mod lave maskinomkostninger pr. hektar, men i dag vurderer jeg, at en anden faktor skal veje lidt tungere i strategierne. Nemlig rettidigheden.

Driftsleder Mathias Knudsen prøver i år at teste effekten af Väderstads DeepLoosening-spidser på den bagerste række tænder på Cultus HD425-harven. - Virker det, vil vi kunne se udslaget i de striber, der er harvet med den ene harve, siger han.

Driftsleder Mathias Knudsen prøver i år at teste effekten af Väderstads DeepLoosening-spidser på den bagerste række tænder på Cultus HD425-harven. - Virker det, vil vi kunne se udslaget i de striber, der er harvet med den ene harve, siger han.

Tester DeepLoosening

- Med en stor andel af sukkerroer og den trafik i marken, det medfører – ofte under våde forhold – skal vi kunne løfte og løsne jorden i pløjesålsdybde. Det kan vi med Cultus-harven, der på mange måder gør det samme som den bugserede TopDown-harve gjorde det.

Som et lille eksperiment har Mathias Knudsen valgt at udstyre den mindste af harverne, Cultus HD 425 med et sæt DeepLoosening Marathon-spidser på den bagerste række tænder.

- Så må vi se, om det giver sig et udslag i hvedemarken, når vi kommer til høst, siger han.

Gennemsnitlig arbejdsbredde

De to traktorer arbejder mere eller mindre synkront på marken.

- Det er egentlig meget enkelt, siger Mathias Knudsen.

- Vi sætter bare gps-en på de gennemsnitlige 4,5-meters arbejdsbredde på begge. De kører efter samme linjer og så længe de bare kører i hver anden stribe, kommer det jo til at passe uden overlapninger. Og sådan kører vi jo alligevel oftest.

- Og arbejdshastigheden? Ja, den er så høj, som traktorerne kan magte. Kunne vi køre lidt stærkere, ville såbedet helt klart blive bedre, men det lader sig nu ikke gøre på denne her mark, hvor hastigheden holder sig under 10 kilometer i timen.

Udover DeepLoosening-spidserne på Cultus HD 425-harven er begge Krenkerup Gods’ nye Väderstad Cultus-harver bestykket ens. Begge med hydraulisk regulering på udjævnerne og dobbelt SoilRunner bagerst.

Udover DeepLoosening-spidserne på Cultus HD 425-harven er begge Krenkerup Gods’ nye Väderstad Cultus-harver bestykket ens. Begge med hydraulisk regulering på udjævnerne og dobbelt SoilRunner bagerst.

Väderstad ApS

Väderstad ApS

Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg