Lars blev opformering: Gode resultater og samarbejde gjorde forskellen
Lars Jakobsen ville være slagtegriseproducent, men i stedet blev han opformering for DanBred. En beslutning, han ikke har fortrudt. Gjerrild Genetics står nemlig stærkt, og resultaterne fortsætter fremad.

Lars Jakobsen blev opformering med DanBred-genetik i 2023, og han er meget tilfreds med sine resultater og samarbejdet med DanBred. Fotos: DanBred
Da Lars Jakobsen i 2023 ringede til DanBred for at købe nogle DanBred LY-polte, foreslog DanBreds konsulent ham at producere krydsningspolte selv. Først afviste han idéen, men efter en ærlig snak med teamet hos DanBred kunne han se potentialet i at blive opformering.
Og den beslutning er han glad for.
En stærk motor hos DanBred
I dag har Gjerrild Genetics været i drift i et års tid, og resultaterne er meget tilfredsstillende. En stor del skyldes genetikken, men Lars fremhæver også systemet omkring DanBred som en afgørende faktor.
- DanBred og Avl & Genetik under Landbrug & Fødevarer er en stærk motor bag hele projektet. Her ligger en enorm viden og kompetencer, som man ikke finder andre steder, forklarer Lars Jakobsen.
Han er derfor glad for at have DanBred med på sidelinjen. En anden årsag til den succesfulde opstart er partnerskabet med Esben Graff fra Håstrupgaard. De har valgt en samdrift, der hænger økonomisk og personligt sammen for dem begge.

Masser af viden hos DanBred og selve avlssystemet er en del af årsagen til de flotte resultater.
Kom hurtigere ind på markedet
I stedet for at kæmpe sig ind på markedet, blev Lars Jakobsen inviteret indenfor af Esben Graff fra Håstrupgaard. De har lavet en forretningsmodel, der gør det nemmere at være opformering og sikrer bedre udnyttelse af de renracerede polte af høj kvalitet.
- Nu har jeg fundet en model med Håstrupgaard, der fungerer for mig, men det kan sættes sammen på flere måder. Jeg kan godt lide fleksibiliteten i systemet. Vi kommer længst ved at hjælpe hinanden, fortæller Lars Jakobsen.
Samarbejdet sikrer en større produktionen af LY-polte med DanBred-genetik, som der er stor efterspørgsel på. Samtidig er der værdifuld sparring at hente, og det har en positiv indflydelse på det daglige arbejde.

Sammen med Esben Graff har Lars Jakobsen fundet en forretningsmodel, der sikrer fordele for begge parter.
Medarbejderne trives med nye opgaver
Tallene er ikke det eneste, der gør opformering spændende – det giver også plads til faglig udvikling, fortæller Lars Jakobsen. Han oplever, at medarbejderne trives med de nye opgaver og ansvaret, der følger med.
- Det er ikke sværere at være opformeringsbesætning end at producere slagtegrise – der er bare lidt mere, der skal registreres. Til gengæld får man noget igen i form af ny viden og faglighed, understreger Lars Jakobsen.
De fleste af medarbejderne hos Gjerrild Genetics har været ansatte i flere år. Det er med til at fastholde kompetencer og et stærkt fællesskab, som har betydning, når der træffes større beslutninger for driften:
- Den tilfredshed, jeg ser hos mine medarbejdere, betyder mindst lige så meget som de flotte resultater. Det betyder meget, at man er stolt af sit arbejde. Vi kan stå på mål for produktet, og det er altafgørende som opformering, fastslår Lars Jakobsen.
Den tilfredshed, jeg ser hos mine medarbejdere, betyder mindst lige så meget som de flotte resultater. Det betyder meget, at man er stolt af sit arbejde
Lars Jakobsen, opformering for DanBred

Medarbejderne er også tilfredse, og det betyder meget for Lars Jakobsen.
Markant efterspørgsel på DanBred-genetik
Selvom priserne på slagtegrise efterhånden har ramt et fornuftigt niveau, er en fremtid som opformering værd at overveje, fortæller Martin Mølgaard, Head of Supplier Relation Management hos DanBred. Her kan man være med til at løfte dansk griseproduktion.
- Som opformeringsbesætning kan man styrke sin forretning med »flere ben at stå på« og samtidig være en vigtig brik i fællesskabet bag dansk griseproduktion. Ved at levere præcise data og sikre en høj kvalitet bidrager man til avlsfremgang, som kommer hele kæden til gode – fra avler til slagteri, forklarer Martin Mølgaard.
En stigende efterspørgsel er også med til at gøre opformering til et spændende valg med gode muligheder for vækst.
- Vi har haft stor avlsfremgang de seneste år, og vi mærker en markant efterspørgsel både i Danmark og i resten af verden. Det viser, at vores avlsmål leverer de lovede resultater, også takket være vores dygtige avlere og leverandører, siger han.
Vil du høre mere?
Overvejer du at blive opformeringsbesætning, er du velkommen til at kontakte Martin Mølgaard for at høre mere om mulighederne.
Han kan kontaktes på: +45 22 26 00 14.
Har du spørgsmål til praktiske erfaringer med at starte som opformering, er Lars Jakobsen klar til at dele mere om sine oplevelser.

Stigende efterspørgsel får DanBred til at søge nye besætninger, der kan levere service og høj kvalitet som opformering.
