Når politik uden indsigt gør fødevarer dyrere

Forklaringen ligger ikke i markedet, men i politikken. Nationale særkrav, skiftende afgifter og uafklarede aftaler lægger lag på lag af ekstraomkostninger, som i sidste ende sendes videre til forbrugerne. Samtidig er politisk usikkerhed blevet en usynlig, men tung skat på hele fødevarekæden.

- Producenten får den samme pris for sin vare, uanset om den sælges i Danmark eller eksporteres. Det er, når varen rammer det danske marked, at forskellen opstår. Og regningen ender hos forbrugeren, siger formand for Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen.

Niels Hauge Mikkelsen. Foto: Bæredygtigt Landbrug

Politik uden erhvervserfaring

Ifølge ham bunder problemet i en politisk kultur, hvor alt for få folkevalgte har erfaring fra erhvervslivet. Mange har aldrig prøvet at drive virksomhed, stå med ansvar for investeringer eller sikre løn til medarbejdere. Alligevel er det dem, der fastsætter rammerne for virksomheder, arbejdspladser og produktion.

- Man forstår ikke den virkelige verden uden for Christiansborgs tykke mure og osteklokke, siger Niels Hauge Mikkelsen.

I den seneste tid har vi hørt fra flere toppolitikere i Socialdemokratiet sige ting som, at det er »for dårligt«, at landmænd tjener penge på oksekød, når danskerne ikke har råd til at lave en almindelig spaghetti med kødsovs – og derfor bør landmanden sænke priserne. Senest mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at man skal indføre gratis børnepasning i København, så børnefamilier kan få råd til at bo der – og det er sagt uden forståelsen for, at betalingen for det kapitaliseres direkte ind i boligpriserne. Det her er politikere, der ikke aner noget som helst om ting så simple som markedsøkonomi. Vi har desuden at gøre med nøglepersoner i et parti, der har et utroligt stærkt bagland i 3F. Og det skaber et paradoks ifølge Niels Hauge Mikkelsen.

- Hvordan har fx slagterimedarbejdere det egentlig med, at deres egne politiske repræsentanter udtaler sig om produktion og arbejdsforhold, de aldrig selv har prøvet i praksis?, spørger han og uddyber, at det drejer sig om at kigge i kalenderen: Det er valgår. Derfor bør man som minimum kunne afkræve kandidaterne en basal forståelse af det samfund, de gerne vil repræsentere – fremfor blot at være meningsdannere.

- Når politik først og fremmest formes for at give lyd i medierne eller tiltrække stemmer ved et kommunalvalg, ender beslutningerne med at være løsrevet fra de faktiske udfordringer.

Usikkerhed fordyrer hele kæden

Og når beslutningerne ender på den måde, betyder det, at regningen vokser for forbrugeren. Det sker ikke kun gennem afgifter, men også gennem usikkerhed. Når rammevilkårene ændres konstant, indregner alle led i fødevarekæden en sikkerhedsmargin i deres priser.

- Hvis der er fire led fra produktion til forbruger, og alle lægger et par procenter på for at gardere sig, bliver slutprisen i butikken markant højere. På den måde akkumulerer usikkerheden sig til dyrere varer for forbrugeren, forklarer Niels Hauge Mikkelsen.

Dermed rammes både forbrugeren og erhvervet. Hver gang prisen på mælk, brød eller kød presses opad af nationale særregler, mister danske landmænd konkurrenceevne. Det betyder færre investeringer, lavere produktion og en større afhængighed af import. Slagtegriseproduktionen er allerede halveret siden 2005, og nettoinvesteringerne i landbruget har været blodrøde i mere end 15 år.

Det politiske mønster forstærker problemet. Mange aftaler indgås uden afklaring eller finansiering. Minkavlerne er stadigvæk ikke endeligt afregnede fem år efter, at deres erhverv blev lukket. Den grønne trepartsaftale fra 2024 blev vedtaget med forbehold for EU’s statsstøttegodkendelse og reel lovtekst, hvilket har efterladt landbruget i uvished. Og aftaler om f.eks. skovrejsning giver ikke økonomisk mening for ret mange.

- Danske politikere laver nationale aftaler, som enten ikke er afklaret eller mangler reel dækning. Det underminerer tilliden til hele systemet, siger formanden.

Og dem, der kommer til at betale prisen, er forbrugerne. Når regningen for usikkerhed og politiske eksperimenter lægges oven i prisen på fødevarer, rammer det alle danskere i hverdagen. Madbudgettet vokser, mens tilliden til politikerne falder.

Men også erhvervet betaler. Virksomhederne mister modet til at investere, arbejdspladser forsvinder, og Danmark overlader en stigende del af fødevareforsyningen til udlandet. Det er et dobbelt tab – både økonomisk og strategisk.

Behovet for erfaring og indsigt

Budskabet er klart: Hvis Danmark vil have lavere fødevarepriser, flere investeringer og en stærk fødevareproduktion, kræver det mere end velmenende udmeldinger og hurtige signaler. Det kræver faglighed, politisk stabilitet og beslutningstagere, der forstår, hvordan erhvervslivet fungerer.

- Erhvervserfaring er ikke blot en fordel – det er en forudsætning for at skabe holdbare rammer. Uden den forbliver politik et spørgsmål om meningsmålinger og valgstrategi, mens regningen sendes videre til forbrugerne i supermarkedet, siger Niels Hauge Mikkelsen.