Som selvstændig landmand med 350 årskøer og 212 hektar planteavl er Per Hedegaard Andersen vant til at have en aktiv hverdag. Men selvom livet som landmand beslaglægger en stor del af Pers tid, lægger han også vægt på, at der skal være plads i kalenderen til andre gøremål og interesser.

- Jeg har i hele min karriere som selvstændig haft fokus på at uddelegere så jeg ikke behøver forholde mig til alting. I kombination med nogle dygtige medarbejdere gør det, at jeg har en meget stor frihedsgrad i dagligdagen, fortæller han, idet han i en lun tone omtaler sig selv som den »lidt dovne type«. Pers fokus på uddelegering af opgaver var da også det der ledte ham i retningen af CuraInvest, som han i dag benytter til at forvalte sine investeringer.

- Via mit landbrug har jeg igennem en del år fulgt med i Agrocuras arbejde på råvare- og finansmarkederne, og altid godt kunne lide deres tilgang til markedet. Efter nogle gode år i mælkeproduktionen var vi på udkig efter en kapitalforvalter, og i den forbindelse faldt det ret naturligt at høre mere om investeringsstrategien i CuraInvest, hvilket ledte til det samarbejde vi har i dag, fortæller Per.

Lave omkostninger

Noget af det Per faldt for ved CuraInvest var omkostningsstrukturen, som han kalder for både gennemsigtig og konkurrencedygtig. Dette baserer han bl.a. på de tilbud han fik fra andre aktører. Ifølge Jan Ellegaard der er investeringsrådgiver i CuraInvest ligger de årlige omkostninger på omkring 1 procent.

- Omkostningerne kan variere lidt fra år til år, afhængig af hvor ofte porteføljerne bliver balanceret. I de år hvor vi skifter lidt mere ud i porteføljerne er omkostningerne lidt højere. Omvendt er de lavere i de år hvor aktiviteten er mindre, men i gennemsnit lander vi på 1 procent, forklarer investeringsrådgiveren. Et tal som Per finder meget rimeligt.

- Jeg har grundlæggende ikke noget imod at betale mere, hvis afkastet til gengæld også er højere, men når jeg sammenlignede de forskellige udbyderes omkostninger med afkastene, så kunne jeg bare ikke se dette mønster. Modsat afkastet som varierer fra år til år, så er omkostningerne faste. Det faldt så ud til CuraInvest fordel, som skilte sig ud med lave omkostninger i forhold til de andre aktører, forklarer han.

Selvom Per først kom med i CuraInvest i 2025, og dermed ikke selv har flere års afkasthistorik at sammenligne med, var det ikke noget der spændte ben for vurderingen, for afkasthistorikken ligger frit tilgængeligt på CuraInvest hjemmeside.

Uvildighed

Et andet punkt hvor Per roser CuraInvest er i forhold til uvildigheden, hvor han oplevede at andre aktører ofte havde en forkærlighed for deres egne produkter, og uden at dette nødvendigvis gav udslag i bedre afkast. Derfor fandt han det positivt at CuraInvest indtog en forholdsvis uvildig rolle i sammensætningen af porteføljerne. Dette synspunkt gælder stadig, også selvom CuraInvest har inkluderet sin egen fond, AlphaCura, i porteføljerne. Jan Ellegaard gør dog opmærksom på at fonden kun indgår med en begrænset vægt i de forskellige porteføljer, og dermed ikke er det bærende tema.

Investeringsstrategien i CuraInvest er at følge de globale konjunkturmodeller og sammensætte porteføljer der matcher dette billede, selvfølgelig under skelen til den individuelle kundes risikoprofil.

Samtidig har man ikke fokus på enkeltaktier, men går efter ETF’er for derigennem at reducere risikoen. En tilgang som tiltalte Per Andersen.

- Jeg havde på forhånd et ønske om at have investeringerne placeret i ETF’ere for derigennem at få en mere bred eksponering til markedet og derved minimere min risiko, forklarer den midtjyske landmand.

Fuld fokus på aktier

Pers investeringer i CuraInvest er placeret i »høj risiko«, hvor aktier dominerer porteføljen. En strategi som Per synes passer godt i forhold til sammensætningen af hans øvrige aktiver.

- Som landmand er mine største aktiver i fast ejendom. Det er et rimelig stabilt aktiv, hvor jeg i det længere perspektiv ikke er så bekymret for prisfald. Derfor vil jeg gerne sprede min risiko med mulighed for et større afkast, lyder hans rationale.

Selvom Per kun har haft glæde af sine investeringer i CuraInvest i en kort periode så er han godt tilfreds med resultatet, og roser også strategien om løbende at få balanceret porteføljerne.

- Jeg synes Curainvest har den rigtige strategi, så porteføljen bliver balanceret. Det er en strategi der øger chancen for at sænke eksponeringen i aktiegrupper der er steget meget, og flytte investeringerne over på andre grupper der ligger lavt. På en rimelig passiv måde øger det chancerne for at tage »stikkene« hjem på det rigtige tidspunkt. Men den grundlæggende strategi er ikke at »trade«, men at komme i aktier med en god spredning, for at blive i dem, lyder det afslutningsvis fra den midtjyske landmand.

Hvad er en ETF?

ETF: Exchange Traded Fund er en investeringsfond, der sammensætter en samling af aktiver f.eks. aktier, obligationer eller råvarer i én enkelt fond der kan handles på børser. ETF’ere giver således investorer mulighed for at få eksponering til et bredt markedssegment med et enkelt køb.

Kilde: Saxo Bank

Agrocura Finans & Råvarer ApS

Agrocura Finans & Råvarer ApS

Peberlyk 2 6200 Aabenraa