Sponseret af: Yara Danmark A/S

Ensartet afgrøde letter høstarbejdet betydeligt

Det var i mejetærskerens førerkabine, at Finn Nielsen, Foerlevgaard, først oplevede, hvilken lettelse præcisionsgødskning med Atfarm gav ham. »Graduerede tildelingskort sparer tærsker-timer,« lyder det begejstret.

- Jeg er ikke en computernørd, men er fascineret af teknologi og interesserer mig allermest for at få det bedste ud af mine afgrøder, siger han.

Landmanden på Foerlevgaard lidt nord for Skanderborg indrømmer gerne, at han personligt lægger et større fagligt engagement i marken end i staldene.

- Det er derfor, jeg har to faste og dygtige folk til at styre svineproduktionen, mens jeg selv bruger de fleste timer i marken sammen med min faste markmand og naturligvis ekstra mandskab i høsttiden.

Ensartet afgrøde

Foerlevgaard har for længst indført præcisions-gps og faste kørespor, der i dag på sjette år er et 30 meter system.

- Det første år begyndte vi så småt at indføre gradueret gødskning med Atfarm, og det var først og fremmest for at lære det. Herefter anvendte vi det på 250 hektar og i 2022 på 570 hektar. Atfarm har virket helt efter hensigten fra start, så mit råd er blot at gå i gang med systemet, man behøver ikke prøve det af, forklarer Finn Nielsen.

- Min motivation var vel, at en række forsøg viste, at der over årene i gennemsnit ville være omkring 1,0 til 1,5 hkg korn pr. hektar i merudbytte ved at graduere gødningstildelingen samt mindre forekomst af lejesæd. Den slags kan man jo ikke dokumentere sikkert efter et enkelt år, men jeg kunne straks mærke en kæmpe fordel med mejetærskeren.

Finn Nielsen har fra første dag oplevet en mærkbar forøgelse af mejetærskerens kapacitet, fordi afgrøden nu altid er ensartet og opretstående, hvor han takket være korrekt og præcis gradueret gødskning kan udnytte maskinens fulde kapacitet hver eneste time under høstarbejdet.

- Atfarm har virket helt efter hensigten fra start, så mit råd er blot at gå i gang.

Finn Nielsen, landmand på Foerlevgaard

Kuperet terræn

- Gennem samtaler med kolleger, og ved at forhøre mig, blev jeg opmærksom på Yaras Atfarm. Det baserer sig på satellitfotos af biomassetætheden på markerne og giver dermed et ganske præcist grundlag at udforme tildelingskortene efter, siger Finn Nielsen.

Han ved om nogen, hvordan der kan opstå variationer på de knap 800 ha i JB 5-8 klassen, han tærsker hvert år.

- Her nord for Skanderborg har vi ikke flade marker, men et stærkt kuperet terræn og i øvrigt fordelt på to vandoplande. Uanset om jeg selv skal sidde og nørkle med tildelingskortene eller have en fagmand til det, valgte jeg Atfarm på grund af brugervenlighed og enkelthed.

- Nu har jeg jo fortalt, at jeg ikke er en computernørd, så vi får en fagmand til at udforme tildelingskortet, når vi skal ud med gødning. Tildelingskortene bliver gemt på Google-drev, hvorfra jeg downloader dem direkte til den tablet, vi bruger som gps-enhed på sprederen.

- Det er nemt at arbejde med, og jeg skimmer da selv lige tildelingskortene igennem, inden vi kobler tabletten til gødningssprederen ude i traktoren. Det går nemt og det hele spiller godt sammen med vores Bogballe-gødningsspreder, forklarer han.

Robin Hood-princippet

Finn Nielsen benytter sig ikke af foregående års udbyttekort fra mejetærskeren eller af jordbundskort til at foretage gradueringen af kvælstof.

- Til optimering af den afsluttende kvælstoftildeling tror jeg rigtigt meget på data fra aktuelle satellitfotos, og jeg lægger ikke andre lag ind i tildelingskortet. Vi er endnu ikke begyndt at graduere udsædsmængden, men det kan Atfarm jo også klare den dag, jeg vælger det, siger han.

- I min gødskningsstrategi for de overvintrende afgrøder indgår første og tredje gødningstildeling med handelsgødning og anden gødskning i form af gylle, tilføjer han.

- I en del tilfælde deler jeg gylletildelingen i to. Men for enkelthedens skyld, og fordi det har vist sig helt tilstrækkeligt, graduerer vi kun gødskningen ved tredje tildeling efter det såkaldte Robin Hood-princip, siger han endvidere.

Om Robin Hood-princippet

Robin Hood-princippet er, når man tildeler ekstra kvælstof i områder med lavt biomasseniveau. Det vil sige, at gødning flyttes fra »rige« områder med kraftig vækst til »fattige« områder med svagere vækst.

25 års forsøg med gradueret gødskning har vist, at det er den korrekte måde at omfordele på undtaget sene proteingødskninger i hvedens blomstring.

Tildelingskortet i Atfarm illustrerer på baggrund af satellitbillederne med forskelligt farvede punkter, hvor i marken det er nødvendigt at give mere eller mindre kvælstof.

Regulerer gødningen helt præcist

- Jeg er vildt imponeret over, hvordan man kan se maskinen automatisk op- og nedregulerer gødningsmængden, mens vi kører over en mark. Det er ganske store udsving, den foretager helt automatisk. Også større udsving end man på nogen måde ville turde at gøre manuelt, siger han.

Mest imponerer det dog Finn Nielsen, hvordan systemet mestrer at graduere og fordele den samlede mængde gødning, der er disponeret til marken.

- Lige præcis når man kører ud af marken og er færdig, løber de sidste kilo gødning ud på spredetallerknerne.

- Med Atfarm og stor opmærksomhed på gødningskvaliteten er jeg kommet et godt stykke videre med optimeret præcisionsdyrkning.

Finn Nielsen, landmand på Foerlevgaard

Gødskning før såning

Vårbyggen udgør på Foerlevgaard typisk dæksæd for frømarkerne.

- I vårbyg skal gødningen tildeles før såning og så præcist, at afgrøden naturligvis bliver stående og udlægget også får de bedste vilkår. Der kan vi ikke bruge satellitdata og lægger i stedet sidste års tildelingskort fra for eksempel vinterhveden til grund for gradueringen på marken. Det fungerer faktisk ganske udmærket, siger Finn Nielsen.

- Nogle har kritiseret satellitbaserede tildelingskort for at være for afhængige af vejr og skydække. Er vi så uheldige at have et par ugers gråvejr, og dermed et svagt datamateriale over den aktuelle biomassetæthed, har jeg gode erfaringer med at udforme et tildelingskort efter data fra sidste års tildelingskort for den pågældende mark. Det fungerer faktisk rigtigt godt, og det kan give samme fine resultat til høst, så det er jeg helt tryg ved, siger Finn Nielsen.

For at nærme sig den helt præcise og jævne vækst over hele 2023-sæsonens rajgræsfrømark, så tærskningen bliver så nem som muligt, har den østjyske planteavler planer om at forsøge at graduere gødskningen ved to tildelinger i rajgræsmarken.

Præcision kræver gødning af god kvalitet

Et tildelingskort kan være nok så præcist, men det hele fungerer kun, hvis de præcist afmålte mængder gødning rammer det rette sted.

- Vi landmænd ved af bitter erfaring, at gødningssprederens og gødningens kvalitet er helt afgørende for, at det hele er noget værd. Yaras gødningskorn har den varierende størrelse og den kornstyrke, som skal til, for at en gødningsspreder kan fordele det optimalt. Det går ikke, hvis det hele ender som et pulver, der flyver med vinden, lyder det fra Finn Nielsen, der sætter spredeprocessen højt, hvis idéen om præcisionsdyrkning overhovedet skal kunne lykkes.

- Med Atfarm og stor opmærksomhed på gødningskvaliteten er jeg kommet et godt stykke videre med optimeret præcisionsdyrkning. Og systemet er fremtidssikret til at kunne levere grundlaget for såvel gradueret vækstregulering og udsædsmængde. Det vil jeg udvikle videre og hele tiden med fokus på, at det kan levere en forbedret bundlinje – ganske som det indtil nu har fungeret for mig, slutter den tilfredse planteavler.

Du kan læse mere om Atfarm på vores hjemmeside.

I januar afholder vi igen de populære Atfarm kurser. Se program og datoer her.

Om Foerlevgaard

  • Driftsbygninger og staldanlæg påbegyndt udflytning fra landsbyen Foerlev i 1993
  • Foerlevgaards stuehus og sidebygninger er forblevet i landsbyen
  • Staldanlæg til opfedning af 20.000 slagtesvin, indkøbes som syv kg grise

Yara Danmark A/S

Vesterballevej 27
7000 Fredericia