Sponseret af: Yara Danmark A/S

Sådan fik landmand succes med at identificere planternes kvælstofbehov direkte i marken

I udkanten af den lille jyske by Daugård, midt i bakkede landskaber, finder man Birkeballegaard, som drives af Svend Åge Lassen og hans far. En traditionel planteavlsbedrift hvor vinterhvede udgør knap halvdelen af det dyrkede areal samt vinterbyg, vinterraps og vårbyg.

Den østjyske landmand arbejder med en dynamisk gødningsplan, hvor hvedens behov for P og K, samt cirka 75 procent af kvælstofbehovet dækkes ind i de første to tildelinger. Det efterlader en mængde kvælstof til tredje tildeling, som justeres efter planternes behov.

For at ramme dette behov anvender han N-Tester og nulparceller. Han har erfaring med Atfarm gennem to sæsoner, og i år har han koblet N-Testeren på. Hans forventninger til støtteværktøjerne om at optimere den kvælstof, der var til rådighed, blev indfriet, idet han sidste år flyttede kvælstof mellem marker, mens han i år kunne reducere sit kvælstof i førsteårs-vinterhveden i forhold til det planlagte.

Yara N-Tester BT

Ved at foretage 30 målinger jævnt fordelt over marken med den håndholdte Yara N-Tester BT i de sidst udviklede blade, kan den identificere kvælstofbehovet baseret på klorofylindholdet i planten. N-Testeren er kalibreret til forskellige afgrøder i specifikke stadier, så det er afgørende at tage højde for disse. Den anbefalede kvælstofmængde kan med fordel gradueres i Atfarm.

- Den dynamiske gødningsplan gjorde det muligt for mig at reducere i mit kvælstofforbrug i førsteårshveden. Det var en smule nervepirrende at vige fra min oprindelige gødningsplan, men jeg gjorde det og med god succes, fortæller Svend Åge Lassen og fortsætter:

- N-Testeren er nem at bruge, og den tid, jeg bruger ved at anvende den, er givet godt ud.

Han prøvede også at anvende N-Testeren på anden- og tredjeårshveden, og her stemte anbefalingen overens med gødningsplanen.

- Det var også rart at få bekræftet den plan, der blev lagt fra start. Kombinationen af N-Tester, Atfarm og egne erfaringer med mine marker er tre gode faktorer til at fastsætte kvælstofniveauet i sidste tildeling mark for mark samt at fordele og variere den fastsatte mængde kvælstof optimalt indenfor den enkelte mark, konkluderer landmanden fra Østjylland.

- For mig er det faglige det vigtigste. N-Tester, Atfarm og min egen erfaring betyder tilsammen, at gødningen tildeles optimalt i marken.

Svend Åge Lassen

Atfarm graduerer N-tildelingen

Svend Åge Lassen anvender Atfarm til at graduere gødningstildelingen optimalt hen over marken. I efteråret bruger han også Atfarm til at følge rapsens N-optag, da det giver en unik mulighed for at ramme forårets kvælstofbehov mere præcist.

- Ud fra Atfarms aktuelle satellitfotos dannes et markkort, der fortæller, hvordan gødningen bør gradueres hen over marken. Jeg sidder ved min pc og downloader tildelingskortet, der ud over satellitfoto også inddrager resultaterne fra N-Testeren. Derefter kan jeg justere kortet lidt efter egne erfaringer og kendskab med markerne, siger han.

Når tildelingskortet er blevet, som Svend Åge Lassen vil have det, tager han sin iPad med ud på traktoren, hvor tildelingskortet overføres til gødningssprederen. Derefter sørger gødningssprederen fra Bogballe for at graduere gødningstildelingen over marken helt automatisk.

- Jeg kører efter Yaras algoritmer og Robin Hood-princippet: Tager fra de rige og giver til de fattige. Der tildeles mindre de steder, hvor afgrøden er mørkegrøn end til de steder, hvor afgrøden er mere lysegrøn og derfor har behov for mere kvælstof. Den totale mængde kvælstof, der skal tildeles pr. ha, fastlægges med hjælp fra N-Testeren og nulparcellen.

Atfarm angiver derefter fordelingen af denne mængde kvælstof hen over marken. (Læs mere om hvordan du bruger Nul-parcel sidst i artiklen).

- På Birkeballegaard er graduering afgørende for udbyttet, da terrænet er meget kuperet, siger Svend Åge Lassen.

I Atfarm afspejles variationen i biomassen med grønne nuancer, der kan omsættes til graduerede tildelingskort til brug i sprederen. Det resulterer i en mere ensartet vækst, hvor han også undgår lejesæd i sine marker. Dog kunne han i år ikke helt undgå lejesæd, som han vurderer skyldtes de voldsomme vejrlige forhold i sommeren. (Læs mere om Atfarm sidst i artiklen)

- For mig er det faglige det vigtigste. N-Testeren, Atfarm og min egen erfaring betyder tilsammen, at gødningen tildeles optimalt i marken. Min egen erfaring med markerne spiller en stor rolle, men N-Tester og Atfarm er støtteværktøjer, som er vigtige til at optimere den sidste tildeling af kvælstof. Jeg vil helt bestemt bruge både N-Tester BT og Atfarm igen til næste år, tilføjer landmanden.

Om Birkeballegaard

  • Drives af Svend Åge Lassen og hans far Jens Erik Lassen
  • Anvender Yara N-Tester BT til at fastlægge N-behov ved sidste tildeling i hveden
  • Anvender Atfarm til at graduere N-tildeling hen over marken

Atfarm er Yaras satellitbaserede værktøj til præcisionsgødskning, der udnytter 20 års biomassedata og ekspertviden om gødning. Med Atfarm er det enkelt at overvåge afgrødernes biomasse og lade Atfarm graduere tildelingen ved hjælp af dens unikke N-Sensor-algoritme. Atfarm er gratis i et år for dem, som registrerer sig i 2024.

Nulparceller er områder, der ikke gives gødning, og som dermed kan give indsigt i, hvor meget kvælstof marken stiller til rådighed. Disse områder dækkes med en presenning, når gødningen spredes. Når man måler optaget fra sin nulparcel gennem foråret, kan viden fra disse målinger bruges aktivt ved den videre gødningsplanlægning. For eksempel kan en høj mineralisering ved vækststart betyde, at man skruer lidt ned ved første tildeling. Herefter følges optaget i nulparcellen, og hvis væksten går i stå, kan man skrue tilsvarende op ved anden tildeling. Når man skal til sidste tildeling, anbefaler vi, at man supplerer sin viden fra nulparcellen ved at måle med Yara N-Tester i marken.

Du kan læse mere om Yara N-Tester og de forskellige andre støtteværktøjer fra Yara til brug for præcisionsgødskning på yara.dk.

Yara Danmark A/S

Vesterballevej 27
7000 Fredericia