- De to aktivstoffer i Pictor Active komplementerer hinanden godt og udgør en effektiv kombination mod flere svampesygdomme i forskellige afgrøder, hvorfor det er et attraktivt produkt at have på hylderne. Pictor Active er det stærkeste og mest bredspektrede svampemiddel godkendt til rapsdyrkning i Danmark. Ved anvendelse holdes blade og skulper sunde, grønne og fotosynteseaktive, hvilket bidrager til en forlænget indlejringsperiode i rapsfrøet, skriver BASF.

Mange kender rapssygdommene knoldbægersvamp og skulpesvamp. Men svampesygdommen lys bladplet, som de senere år er blevet mere udbredt, er mindre kendt herhjemme. I England og Skotland forekommer lys bladplet i udbredt grad, og i de allerfleste år opleves kraftige angreb. Af denne grund betragtes lys bladplet som værende den mest betydende svampesygdom blandt de britiske rapsdyrkere.

Lys bladplet opfører sig stort set som Septoria i hvede, med spredning via regn og mange generationer i vækstsæsonen.

Lys bladplet angriber allerede fra efteråret, hvor det sjældent er nødvendigt at gøre noget. Er den i afgrøden om foråret, og kommer den ikke under kontrol, udvikler den sig op gennem afgrøden med regn og kan i sidste ende angribe skulperne, hvilket ofte kan resultere i store udbyttetab på grund af skulpeopspring.

På figuren her ses, hvordan lys bladplet følger væksten af vinterraps fra efteråret til skulpefyldning om sommeren.

På figuren her ses, hvordan lys bladplet følger væksten af vinterraps fra efteråret til skulpefyldning om sommeren.

Derfor skal lys bladplet være under kontrol allerede fra det tidlige forår. Dette tidspunkt er ofte sammenfaldende med det optimale tidspunkt for vækstregulering i foråret og en løsning vil være Caryx + egnet middel mod lys bladplet. I blomstringen følges op med Pictor Active, som er det stærkeste middel mod lys bladplet.

Pictor Active sikrer det højeste udbytte og den bredeste svampebekæmpelse i vinterraps. Det understøttes af mere end 29 landsforsøg i Danmark i perioden 2017-2023, hvor strategier med Pictor Active giver et højere udbytte og dækningsbidrag end øvrige svampeløsninger i vinterraps.

Om Pictor Active

Hvordan virker aktivstofferne i Pictor Active i raps?

Boscalid tilhører gruppen SDHI og er en systemisk og translaminært fungicid. Boscalid er I raps særlig effektiv overfor knoldbægersvamp og skulpesvamp.

Pyraclostrobin tilhører gruppen af strobiluriner. Pyraclostrobin er ikke systemisk, men distribueres stadig effektivt i plantevæv uden at skulle absorberes i plantens saftstrøm.

Pyraclostrobin er i raps særlig effektiv overfor lys bladplet og fremmer positive fysiologiske virkninger, selv uden angreb af svampesygdomme.

Tæller ikke med i triazolregnskabet

I hvede og byg er Pictor Active den oplagte blandingspartner. I hvede til den opfølgende aksbehandling og i byg når de første stak netop er synlige. Hvor der tidligere har været anvendt Comet® Pro grundet den brede effekt, vil Pictor Active, der udover pyraclostrobin også indeholder SDHI-midlet boscalid, gøre effekten endnu bredere og stærkere.

I hvede vil Pictor Active i den afsluttende behandling give en højere effekt mod Septoria, og i byg forbedre langtidseffekten mod forekommende bladsygdomme.

Udover den bredere effekt tæller Pictor Active ikke med i triazolregnskabet, hvilket er utrolig vigtigt når man sammensætter den optimale svampestrategi.

Som nævnt komplementerer de to aktivstoffer i Pictor Active hinanden godt og er en effektiv kombination med effekt mod flere svampesygdomme i både raps, hvede og byg, og derfor et attraktivt produkt at have på hylderne.

Ifølge BASF komplimenterer aktivstofferne i Pictor Active hinanden godt og udgør en effektiv kombination mod flere svampesygdomme i forskellige afgrøder.

Ifølge BASF komplimenterer aktivstofferne i Pictor Active hinanden godt og udgør en effektiv kombination mod flere svampesygdomme i forskellige afgrøder.

BASF Agro

BASF Agro

Kalvebod Brygge 45, 1. 1569 Copenhagen V