Reglerne for anvendelse af triazolerne i Danmark blev sidste år strammet op, hvor især tebuconazol-holdige midler tæller meget højt i det endelige regnskab. Her er Pictor Active et attraktivt produkt, fordi den ikke tæller med i triazol-regnskabet og kan gå i stedet for de »gamle« triazoler.

Pictor Active består af to aktivstoffer fra to forskellige aktivstofgrupper – boscalid, der er et SDHI, og pyraclostrobin, der er et strobilurin. De to aktivstoffer har hver deres virkemåde, og komplementerer dermed hinanden på bedste vis.

Hvordan virker aktivstofferne i Pictor Active i korn?

Boscalid, der er et SDHI, er et systemisk og translaminært fungicid, der hurtigt optages i planten.

Boscalid har en effekt på Septoria på niveau med de ældre »triazoler«. Ved tidlig anvendelse i hvede har den nogen effekt på knækkefodsyge, og i byg effekt på bygbladplet og Ramularia.

Pyraclostrobin er et strobiluriner, der hurtigt optages i vokslaget, hvorefter det løbende frigives og fordeles i plantevævet.

Pyraclostrobin har i korn generelt meget god effekt på alle rustsygdommene og i byg meget god effekt mod skold- og bygbladplet. Desuden fremmes pyraclostrobins positive fysiologiske virkninger, selv uden angreb af svampesygdomme.

Aktivstoffet pyraclostrobin bidrager ofte til væsentlige positive fysiologiske effekter. Det giver sig ofte til udtryk i f.eks. en større tolerance over for kulde og tørke, øget fotosyntese og større rodvækst. Det skyldes en øget nitratreduktase-syntese, en kemisk proces i planten, der påvirker mange positive faktorer i plantens vækst. Det er en yderst positiv sideeffekt ved aktivstoffet pyraclostrobin.

Jakob Skodborg Jensen, Agronomy Manager DK, Agricultural Solutions i BASF.

Jakob Skodborg, Agronomy Manager DK, Agricultural Solutions i BASF.

Jakob Skodborg, Agronomy Manager DK, Agricultural Solutions i BASF.

Fleksibel blandingspartner i korn

I hvede og byg er Pictor Active den oplagte blandingspartner til henholdsvis den opfølgende aksbehandling i hvede - T3 og i byg, når de første stak netop er synlige – T2.

Hvor der tidligere har været anvendt Comet® Pro grundet den brede effekt, vil Pictor Active, der udover pyraclostrobin også indeholder SDHI aktivstoffet boscalid, gøre effekten endnu bredere og stærkere.
I hvede vil Pictor Active i den afsluttende behandling give en højere effekt mod Septoria, og i byg forbedre langtidseffekten mod forekommende bladsygdomme.

- Det er derfor vigtigt kun at anvende SDHI-midler én gang pr. sæson for at forsinke resistensudviklingen hos Septoria mod midlerne, da der pt. ikke er midler på vej med en ny virkemekanisme, konkluderes der i Landsforsøgene 2023 s. 60.

Den ændrede strategi anbefaler, at man i hvede anvender de SDHI-holdige midler til aksbehandlingen – T3.

Pictor Active tæller ikke med i triazol-regnskabet

Forslag til en strategi i hvede:

T1 triazol + Comet® Pro
T2 Balaya
T3 Pictor Active + Propulse®

Også i byg giver det mening at anvende SDHI-midlerne i den sidst svampebehandling, efter f.eks. en triazol + Comet Pro i den tidlige behandling. Anvendelsen af Pictor Active i byg er indlysende, da den er en af de mest effektive produkter mod skold- og bygbladplet.

Som nævnt komplementerer de to aktivstoffer i Pictor Active hinanden godt og udgør en effektiv kombination med effekt mod flere udbyttekrævende svampesygdomme i både raps, hvede og byg, og derfor et attraktivt produkt at have på hylderne.

Propulse = reg.v. BCS

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.
BASF Agro

BASF Agro

Kalvebod Brygge 45, 1. 1569 Copenhagen V