Sponseret af: AGCO DANMARK A/S

Sagde nej til livet med kontorjob: Nu driver hun forældregården og 680 ha på Lolland

Fotos: Agco Fendt

Kirsten Vaaben skiftede kontorjobbet ud med et landbrug på Lolland, hvor hun selv ejer 380 hektar, samtidig med at hun samarbejder med en nabo om yderligere 300 hektar.

At arbejde hele tiden på et kontor i en storby – det så Kirsten Vaaben aldrig i sin fremtid.

Selvom hun studerede agronomi på Københavns Universitet og derefter fik et kontorjob, flyttede hun tilbage til Lolland til slægtsgården efter fødslen af sit andet barn.

Der etablerede hun sig hurtigt som bedriftsbestyrer, selv om hun først skulle gøre sig fortjent til respekt hos samarbejdspartnere og landbrugsrepræsentanter. Det var ikke ualmindeligt, at repræsentanter fra gødnings- eller landbrugsudstyrsvirksomheder kom til gården for at tale med chefen.

Hun varetager nu rutinemæssigt alle de roller, hun har som driftsleder.

- At skifte mellem forskellige roller er udfordrende – du skal være så mange ting: En god arbejdsgiver for dine medarbejdere; den, der kører maskinerne; kvinden, der passer dyrene og også overholder
til internationale og nationale regler, siger Kirsten Vaaben om sit vidtspændende ansvarsområde.

- De dage, hvor jeg blev spurgt, hvor chefen var, er definitivt forbi,

Kirsten Vaaben, landmand på Lolland

Et mandsdomineret felt

Hun understreger, at selvom det i dag særligt er de mange regler og krav, man underlægges som landmand, der kan besværliggøre dagligdagen, har det tidligere i hendes karriere været nogle helt andre udfordringer, hun har stået overfor.

- Da jeg begyndte her for 23 år siden, der var der jo ikke mange kvindelige landmænd. Jeg kan huske en oplevelse, jeg har haft sammen med min mand. Vi var på dyrskue i Roskilde, og vi var inde hos en maskinhandler, der ikke kendte mig, og skulle kigge på en maskine, fortæller hun.

- Jeg går ind og kigger, og min mand følger efter, og så kommer sælgeren hen og siger til min mand: »Hvad kan vi hjælpe dig med?«. Og så siger han: »Nu er det altså min kone, der kigger på teleskoplæsser«. Det oplever jeg ikke så meget mere, tilføjer hun.