Sponseret af: Corteva Agriscience Denmark A/S

DLG-konsulent: Biostimulanter kan komme til at løse landmandens fremtidige udfordringer

Lars Olsen, chefkonsulent hos planteavl i DLG, anbefaler landmændene selv at få syn for sagen og teste BlueN af på sine marker. Arkivfoto

Tiden nærmer sig, for at man skal tænke på at sprøjte med biostimulanter på sin hvedemark. Hos DLG har man særligt fokus på Cortevas BlueN, der kan hive kvælstof ud af luften og tilføre planten ekstra næring, til gavn for udbytter og kvalitet.

Fremtidens landmand kan komme til at skulle håndtere et væld af forskellige udfordringer, lige fra ekstreme vejrforhold til skærpet miljøkrav. Her kan en lovende, alsidig løsning være en, der umiddelbart kun kan ses under mikroskop.

Markedet for de såkaldte biostimulanter er i vækst, og der er over de seneste år blevet sat adskillelige nye produkter på markedet. En af dem, man har særligt fokus på i Danmark, er Cortevas BlueN, som DLG er eneforhandler af. Og nu hvor forårsarbejdet er ved at være i gang, er det på tide, at man overvejer, om ikke BlueN er værd at bruge på sin hvedemark, mener Lars Olsen, chefkonsulent for planteavl ved DLG.

- Der er kommet flere og flere biostimulanter på markedet. Det er jo et marked, der er i en enorm vækst. Vi synes, at BlueN fra Corteva kan tilbyde noget særligt, fordi den kan fiksere kvælstof fra luften, som i høj grad kan være med til at øge vores udbytte, og måske også øge kvaliteten af afgrøderne, siger Lars Olsen.

Bæredygtigheds-agenda

BlueN er en bakterie, der trænger ind i planten og binder kvælstof fra luften, lidt ligesom man kender det fra ærter og hestebønner. Derved bidrager BlueN til at øge planternes kvælstofforsyning, helt uden risiko for udvaskning. Derfor er BlueN også en del af DLG’s særlige portefølje til bæredygtigheds-produkter, »Lidt bedre hver dag«.

- Der bliver investeret mange milliarder i biostimulanter. Grunden til vi har valgt at fokusere mere intensivt på BlueN er, at vi her har set den største evidens, for at man rent faktisk kan få et afkast på sin investering. Andre biostimulanter kan noget med f.eks. varme- eller tørkestress. Men lige præcis BlueN kan noget med kvælstof, og det, synes vi, er rigtig spændende, siger Lars Olsen.

Positive testresultater

BlueN skal som udgangspunkt ikke erstatte den kvælstof, man allerede tilfører sine hvedemarker. I stedet fungerer biostimulanten som en »add on«, der sikrer ekstra udbytter fra planterne. I europæiske forsøg, som Corteva har foretaget, har man målt et gns. merudbytte på 300 kg pr. hektar i 184 forsøg i hvedemarker i hele EU i perioden 2022-2023.

I Danmark blev der bl.a. udført forsøg ved Teknologisk Institut, som viste signifikante merudbytter på 3,2 hkg/ha. Ved VKST i Holeby var der i 2023 i et forsøg et øget proteinindhold på 0,6 procentpoint i de parceller, der havde fået BlueN. Lars Olsen anbefaler derfor landmændene selv at få syn for sagen og eventuelt starter med at bruge BlueN på et mindre testareal.

- Vi er gået fra at have mødt en vis skepsis over for biostimulanter sidste år, til at landmændene er blevet mere nysgerrige og synes, at de skal til at prøve det. Det er meget nyt, det her med at man har en bakterie, der kan fiksere kvælstof fra luften. Det kan virke helt hokus pokus-agtigt. Men vi har oplevet, at interessen er blevet rigtig stor, efter flere landmænd kan se, at der er meget fokus på biostimulanter. Vi siger: Prøv at brug det nogle forskellige steder og drag dine egne erfaringer, siger Lars Olsen.

Snart er det tid til at sprøjte BlueN på sine hvedemarker for at få kunne høste højere udbytter, når planterne får tilført mere kvælstof. Arkivfoto

Fremtidens planteværn

Som det ser ud nu, er der ingen tvivl om, at biostimulanter er kommet for at blive. Og at det vil spille en væsentlig rolle i fremtidens planteværns-indsats. Lige nu arbejder DLG specifikt med biostimulanter, der kan hjælpe på planternes kvælstofoptag. Men andre biostimulanter kan være med til at øge fosfor-indtaget eller reducere stressfaktorer, som varme- eller tørkestress.

Det fordelagtige ved udviklingen af biostimulanter er, at de ikke er underlagt samme lange godkendelsesproces som f.eks. pesticider, som kan bruge mere end et årti på at blive godkendt. Fremadrettet vil der også komme såkaldte biocider; biostimulanter, der f.eks. kan slå svampesygdomme eller insekter ned.

- Det er så nok om 5, 8 eller 10 år, det kommer. Lige nu handler det dog om de biostimulanter, der kan fungere som vækstfremmere under forskellige, ugunstige forhold. Vi er overbeviste om, at de også kan spille ind i forhold til de krav, som omverden vil stille til landbruget. At vi skal gøre nogle ting mere bæredygtigt, bruge færre pesticider og mindre handelsgødning. Her kan biostimulanter være med til at optimere, så vi kan stadig kan producere en stor mængde sunde fødevarer af høj kvalitet, siger Lars Olsen.

BlueN kan i princippet bruges i alle afgrøder, men er mest afprøvet i korn, raps, majs, kartofler og roer. Det er også muligt at anvende BlueN på økologiske landbrug.