Høst af kolbemajs kan snart begynde
Seneste prøvehøst af kolbemajs viste et tørstofindhold på 51 procent, hvor 55 procent betyder høstklar. Fyn er længst fremme
- Det optimale høsttidspunkt for kolbemajs er, når der minimum er 55 procent tørstof i kolberne. Tidspunktet er normalt tre-fire uger senere end høsttidspunktet for helsæd.
Det oplyser Videncentret for Landbrug i forbindelse med den seneste prognose for tørstofindhold i kolbemajs.
I sidste uge blev der udtaget prøver på tre lokaliteter, og den højeste tørstofprocent i kolberne, 51procent, blev målt set på Fyn.
- Da tørstofprocenten i kolbemajs normalt stiger med cirka 3,5 procentpoint pr. uge i tiden op imod høst, kommer der derfor ikke til at gå ret længe før høsten kan begynde på Fyn, fortæller landskonsulent Martin Mikkelsen med flere.
- Tørstofprocenten i Østjylland er steget med over 10 procentpoint siden målingen en uge før og ligger nu på godt 48 procent. Stigningen i Sydjylland har været knap så stor. I sidste uge blev der fundet et indhold på knap 43 procent, og der kan derfor gå tre til fire uger før høsten her kan påbegyndes.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































