Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Martin Lund Madsen, der er blandt Danmarks største griseproducenter, har fået endelig miljøgodkendelse til et nyt stort slagtesvineanlæg syd for Grindsted.

Projektet opføres ved Kærbækvej, hvor Lund Madsen i 2025 købte en ejendom for 32,9 millioner kroner. De eksisterende stalde tages ud af drift, mens et nyt anlæg etableres på den modsatte side af vejen.

Det beretter Avisen Danmark.

Produktionsarealet vokser fra 1.422 til 7.996 kvadratmeter fordelt på otte staldsektioner. Hertil kommer blandt andet fire foder- og kornsiloer samt tre gyllebeholdere på hver 3.900 kubikmeter.

Antallet af årlige transporter ventes samtidig at stige fra 468 til 1.414.

Godkendelsen kommer samtidig med politiske drøftelser om et midlertidigt stop for nye og udvidede konventionelle grisefarme.

MSF Group, som står bag Lund Madsens aktiviteter, leverede i 2025 et overskud efter skat på 73 millioner kroner ved en omsætning på 515 millioner kroner.

Business