750 millioner kroner tages fra grundbetalingen til ny grøn reserve

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Der bliver næste år 1 milliard kroner mindre at dele ud af til danske landmænd fra den pulje, der egentlig var tiltænkt blandt andet den traditionelle hektarstøtte.

SSFRM-regeringen vil således flytte det pågældende beløb fra EU’s landbrugsstøtte i 2027 til grønne formål i 2028.

Af den milliard kroner, der flyttes, kommer de 750 millioner kroner fra grundbetalingen. Pengene skal placeres i en grøn arealudtagningsreserve, mens den konkrete anvendelse afventer EU’s kommende landbrugspolitik fra 2028.

Ifølge minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), skal omlægningen være et skridt mod at bruge mere af landbrugsstøtten på grønne tiltag:

- Vi har i regeringsgrundlaget ambitioner om, at landbrugsstøtten skal omfordeles, så den i højere grad støtter konkret grøn handling i stedet for direkte hektarstøtte. Altså mere støtte til tiltag, der styrker natur og biodiversitet, sikrer bedre dyrevelfærd, giver CO2-reduktioner, mindsker kvælstofudledningen og giver renere drikkevand, forklarer ministeren.

En ændring i EU-reglerne, der trådte i kraft i juli, har gjort det muligt at flytte midler fra den nuværende CAP-periode til perioden fra 2028. Det er netop fra den 1. januar 2028, at den næste CAP-reform gælder.

Giftfrit madsystem ønskes

Det er ikke kun regeringen selv men også dens parlamentariske grundlag i Folketinget, der kan se fordelene ved at flytte et milliardbeløb fra traditionel støtte til såkaldt grønne projekter. Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde formulerer det sådan, at »vi flytter den direkte erhvervsstøtte fra de store intensive landbrug over til mere grøn omstilling!«

Hun mener, at en omfordeling af landbrugsstøtten er en vigtig del af omstillingen af landbruget. Derfor er Alternativet en del af aftalen:

- Fordi vi selvfølgelig økonomisk skal støtte det, vi gerne vil have mere af. Og Alternativet vil have et giftfrit og bæredygtigt madsystem, der laver mad til mennesker og understøtter naturen. Derfor er jeg superglad for, at vi igen har været med til at handle på dette område, siger Franciska Rosenkilde.

- Aftalen betyder, at en større del af landbrugsstøtten fremover vil gå fra ren hektarstøtte til grønne initiativer, for eksempel initiativer, der tager ansvar for mere natur og biodiversitet eller styrker dyrevelfærden og drikkevandet. Med andre ord er der tale om ægte grøn handling. Og det er altså her, man kan mærke, at Alternativet sidder med ved bordet. Vi pressede på for at få det med i regeringsgrundlaget, og nu bliver det til virkelighed – hvilket igen understreger, at der ikke kun er kommet en ny regering, men også et nyt parlamentarisk grundlag, tilføjer partilederen.

Landbrugets største interesseorganisation kritiserer til gengæld regeringens beslutning, som ifølge Niels Lindberg Madsen – EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer – vil svække landmændenes egen investeringskraft.

Niels Lindberg Madsen mener nemlig, at regeringen risikerer at ødelægge erhvervets økonomiske muligheder for selv at putte penge i omstillingen.

- Det er svært at se logikken i, at man vil styrke den grønne omstilling ved at svække landmændenes egen investeringskraft – ovenikøbet samtidig med, at landbruget står foran en ny og meget omfattende kvælstofregulering, hvor der er stor usikkerhed, og kompensationen endnu ikke er kendt, siger han.

Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef peger også på et helt andet dilemma:

- Regeringens beslutning går stik imod intentionen bag EU-Kommissionens gødningspakke, der netop skulle aflaste landmænd økonomisk i en situation med høje gødnings- og energiomkostninger. Når vi samtidig oplever, at landmænd i andre EU-lande – blandt andet Sverige – modtager statsstøtte, så skærper det bare konkurrencepresset yderligere, siger Niels Lindberg Madsen.

Forskydninger i støtten

Hektarstøtten lever dog stadig i bedste velgående. Men som vi forleden beskrev her i avisen, ender en stadig større andel af landbrugstilskuddet fra EU-systemet i dag som støtte til konkrete ordninger inden for blandt andet klima, natur og biodiversitet.

Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i sommer.

De nye fakta afslører ret åbenlyst markante forskydninger i den landbrugsstøtte, som de fleste forbinder med traditionel hektarstøtte. Det er nu et milliardbeløb, der går til grønne projekter.

Det samlede beløb for direkte tilskud til landbrugssektoren i Danmark er steget fra 7,6 milliarder kroner i 2024 til 9,4 milliarder kroner i 2025. Det svarer til en stigning på mellem en femtedel og en fjerdedel af beløbet.

På samme tid er de såkaldte bioordninger vokset betydeligt mere. Her beretter Danmarks Statistik om en stigning i støtten fra 425 millioner kroner i 2023 til 1,25 milliarder kroner i 2025. Eller hvad der svarer til tæt på en tredobling indenfor blot to år.

Det er særligt støtte til biodiversitet og bæredygtighed, der er i kraftig stigning. Denne ordning har oplevet at vokse fra 54 millioner kroner i 2023 til ikke færre end 318 millioner kroner sidste år.

Regeringens beslutning går stik imod intentionen bag EU-Kommissionens gødningspakke, der netop skulle aflaste landmænd økonomisk i en situation med høje gødnings- og energiomkostninger

Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer