Der var en direkte linie fra Axelborg til Fyn, da Fyns Familielandbrug fredag den 4. og tirsdag den 8. februar, afholdt planteavlsmøder henholdsvis på Landbogården i Odense og i Tved Forsamlingshus.

Den politiske beretning på begge møder blev nemlig aflagt af Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, der tillige som viceformand er det eneste fynske medlem af Landbrug & Fødevarers formandskab.

Politiske udfordringer
Efter en gennemgang af landbrugserhvervets dyrkningsmæssige udfordringer fortsatte Ib Jensen:

- I landbruget har vi jo også i disse år mange politiske udfordringer, som desværre ikke nødvendigvis hænger sammen med faglighed og sund fornuft. Nogle vil vel nærmest sige tværtimod!

- For nylig kom det frem, at Danmark efterhånden indbetaler syv milliarder kroner mere om året til EU, end vi får retur. En analyse viser, at Storbritannien pr. landmand får 10 gange mere ud af landbrugsstøtten end Danmark, blandt andet i form af flere landdistriktsmidler og forskningspenge.

Totaltåbeligt
- Ligegyldigt om man er fra rød eller blå blok i Folketinget, har man jo den opfattelse, at landbruget for alt i verden ikke skal støttes - uanset konkurrenceforhold og hvad resten af EU gør for deres landbrug. Det virker totaltåbeligt, at man vil skade dansk landbrugs konkurrencekraft, samtidig med at opgørelser viser, at landbruget klart er den største nettoeksportbranche i Danmark. Fratrukket import hjemtager vi netto mere end 40 milliarder om året til det danske samfund.

- Det er utroligt, at man hellere vil straffe landbruget frem for at gavne velfærd, natur og biodiversitet. Det er især landdistriktspuljen, vi får for lidt fra. Tænk hvor meget miljø, natur og biodiversitet vi kunne få for en milliard eller to om året! Måske har vi selv været for dårlige til at fortælle, hvad vi kunne gøre for samfundet, hvis vi fik mulighederne?

Problematiske vandplaner
Indtil 6. april er det muligt at komme med indsigelser til de nye vandplaner, og Ib Jensen rådede til, at man i forbindelse med udarbejdelse af markplaner spørger planteavlskonsulenten, om der hviler særlige restriktioner eller tiltag på bedriften.

- Der kan endda direkte være fejl i de planer, der gælder for bedriften, understregede Ib Jensen. På en af mine marker er der for eksempel vist et vandløb, som aldrig har ligget det pågældende sted. De har endda fået vandet til at løbe op over en bakke. Det er godt klaret, men jeg vil selvfølgelig ikke udlægge bræmmer ved et vandløb, som ikke er der!

- Mange kommuner har tilsyneladende ikke styr på, hvilke vandløb de har, og hvor de ligger. Det er i hvert fald fødevareministerens begrundelse for at skubbe bræmmerne endnu et år. Det kan endog vise sig, at der er så mange kilometer vandløb, at der ved 10 meter bræmmer ikke er penge nok til at betale kompensation, hvorfor bræmmerne måske kan ende med at blive smallere end de 10 meter.

Efterafgrøder og ålegræs
- Et andet stort problem i vandplanerne er den voldsomme udvidelse af efterafgrødekravet, som for dem med meget vintersæd vil blive utroligt dyrt. Hvis man skal have efterafgrøder i for eksempel en tredjedel af arealet eller mere, så er det ikke til at leve med.

- Hos vore konkurrenter i Sverige og Tyskland er efterafgrøder frivilligt, og man får betaling på ca. 1000 kroner pr. hektar for det. De, der på Fyn bliver hårdest ramt, er dem, som har udledning af drænvand til vandløb, der udmunder i det Sydfynske Øhav. Har man samtidig en miljøgodkendelse, der kræver ekstra efterafgrøder, er det, at kæden hopper af.

Ib Jensen kritiserede, at Miljøministeriet holder fast i ålegræsset som måleværktøj for, om vandplanerne virker rigtigt. Han mente, at ministeriet derved udstiller sin faglige uduelighed.

- Ser man udviklingen gennem de seneste 20 år med tre vandplaner, må man konstatere, at ålegræsset er gået tilbage hele tiden, mens udvaskningen er faldet og faldet. I den logik skal vi jo ikke gødske mindre, men mere, konkluderede Ib Jensen.

Voldsomme vandplaner
Ib Jensen oplyste, at Landbrug & Fødevarer har presset på for at få konsekvensberegninger, inden vandplanerne blev sat i gang.

- Desværre har ingen i Folketinget hidtil fattet alvoren i de foreslåede tiltag. Folketinget har i voldsomhed vist sig langt at overgå det øvrige EU på vandrammedirektivet. Danmark står nu med nogle meget voldsomme vandplaner, der skal gennemføres inden 2015, mens man i resten af EU har mildere vandplaner, der først forventes fuldt implementeret i 2027.

- På Axelborg arbejder vi benhårdt for at vinde gehør for faglige argumenter. Mange ting er ændret til det bedre, men man må forstå, at det ikke kan fortælles på forsiden af BT - og slet ikke i en valgperiode. Det er også ødelæggende for vore muligheder, når enkelte landboforeninger prøver at lave plat og lokal promovering på så alvorlig en sag, sagde Ib Jensen, der sluttede med at glæde sig over udsigten til, hvad der ligner et år med gode afregningspriser.

Efter Ib Jensens beretning bød planteavlsmøderne på en række faglige indlæg.

Chefkonsulent Bo Secher, LRS, orienterede om Grøn Vækst, vandplaner og handlingsplaner – herunder de vidtgående planer om genåbning af rørlagte vandløb. Han betonede, at alle niveauer inden for landbrugets organisationer er aktive for at påvirke udviklingen, men konstaterede samtidig, at samarbejdet på tværs af de landøkonomiske foreninger går bedre i Sydjylland end på Fyn – et forhold, man vil søge at rette op på ved et møde i SB Hallen i Svendborg, mandag den 28. februar.

Der var desuden faglige indlæg ved planteavlskonsulenterne Ulla Jakobsen, Lene Jakobsen og (i Odense) Chris S. Nielsen, samt økonomikonsulent Keld Christensen, alle LRS.