Landmændene er blevet mere åbne over for maskinfællesskaber, vurderer konsulent.
Den skepsis, der var til maskinfællesskaber for nogle år siden, er stort set forsvundet, vurderer den selvstændige, landsdækkende maskinrådgiver Karl Jørgen Nielsen, KJN Maskinrådgivning, der har mange maskinfællesskaber i sin portefølje.
- Der er ikke længere nær så mange, der synes, at det er en dårlig idé, og som på forhånd er skeptiske over for, om maskinfællesskaber kan fungere, som for nogle år siden, siger Karl Jørgen Nielsen. Tværtimod oplever han en fortsat stabil interesse for at lave maskinfællesskaber, selv om antallet af landmænd falder.
Årsagen er primært, at landmændene har fokus på at minimere maskinomkostningerne, vurderer Karl Jørgen Nielsen.
- Hvis en landmænd pløjer om formiddagen og sår om eftermiddagen, og han kan se naboen gøre det samme, så er det naturligt at have øje for, om man kan spare omkostninger ved at gå sammen om kun ét såsæt og én plov, siger Karl Jørgen Nielsen. Han understreger, at et maskinsamarbejde naturligvis også kræver samarbejdsvilje, m.m..
Relativt stabile
En af de drivende kræfter for at lave maskinfællesskaber er udviklingen i retning af større og dyrere maskiner, som det er sværere for den enkelte at finansiere indkøbet af, vurderer Karl Jørgen Nielsen.
Langt de fleste maskinfællesskaber eksisterer fortsat efter 10 år, og når de stopper, er det ofte på grund af naturlige årsager såsom bedriftens ophør, vurderer den selvstændige maskinrådgiver på baggrund af 16 års virke.
Michael Højholdt, specialkonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, oplyser, at de danske landmænds maskinomkostninger i disse år er faldende, når de korrigeres for prisniveau.
Om årsagen til, at flere store bedrifter dyrker maskinfællesskaber, siger Michael Højholdt:
- De store bedrifter har dyrket maskinfællesskaber, fordi de har set værdien i det, mens de har udviklet sig størrelsesmæssigt. Mange mindre brug har ikke i samme omfang gået i udviklingstanker, og har derfor ofte heller ikke haft samme behov for at være fælles om maskiner med andre.
Videncentret for Landbrug har ikke et overblik over, hvor mange maskinfællesskaber, der er i landet, da mange er uformelle og dermed ikke funderet i skriftlige aftaler.
Gavnligt
Under 10 procent af landmændene laver maskinanalyser, men langt de fleste ejendomme ville ifølge Michael Højholdt have gavn af at få kigget nærmere på deres maskinomkostninger – uanset størrelsen på ejendommen. Det kan man se mere om på maskinstrategi.dk.
Læs mere i det nye tema om driftsøkonomi i den trykte udgave af Effektivt Landbrug, der er med hver torsdag.