Regler truer planteproduktion

Direktøren for Miljø og Energi i Landbrug og Fødevarer Niels Peter Nørring sagde på et møde i Aalborg om fremtidens planteproduktion, at kravene i store områder af landet er så omfattende, at det direkte er en trussel mod landbruget. Et af de områder er Limfjordsoplandet, som en stor del af tilhørerne kom fra. Direktøren understregede gang på gang, at det er uacceptabelt at komme med så omfattende planer uden en konsekvensberegning.

- Og så er der tillige stadig mange uafklarede spørgsmål, tilføjede han.

For på den ene side melder politikerne ud, at målet om at nå 19.000 ton reduktion i N udledningen i 2015 står fast. På den anden side melder de samme politikere ud, at der nu skal ses på konsekvensberegninge,r, og hvad der sker i vore nabolande, ligesom der nu bliver snakket om alternative virkemidler som for eksempel stenrev.

Niels Peter Nørring understregede, at det efter hans mening, er alle de 19.000 ton N, der må komme til revurdering, for det giver ikke mening kun at revurdere de 10.000 ton, der endnu ikke er lovgivet om, og som på nuværende tidspunkt kun står som det udefinerlige begreb omsættelige kvælstofkvoter. Men også på det punkt hersker der stadig uklarhed.

Samtidig hersker der uklarhed om kompensation, ligesom landbruget mener man allerede har nået 6000 ton N, som man skal godskrives for på forhånd.

Direktøren for planteproduktion i Videnscentret (Skejby) Carl Åge Petersen understregede også, at hvis det overhovedet har haft mening med godkendelser efter husdyrbrugslovgivningen skal landbruget også godskrives N-kompensation herfor og tilføjede

- 60 procents reduktion i kvælstoftilførelsen til Limfjorden kan ikke lade sig gøre.

Landbrug og Fødevarer har gæstet Aalborg på deres landsturne om fremtidens planteproduktion. Her bliver der lagt op til debat om planteproduktion efter Grøn Vækst og Vandplaner.

- Men allerede før disse planer lægger yderligere restriktioner ned over den danske produktion, er man bagud med millioner af kroner i forhold til forholdene i Tyskland, indledte formanden for Landbrug og Fødevarer Planteproduktion Torben Hansen fra Sjælland med at fortælle.

I Danmark er der således en pesitcidafgift på 146 kroner pr. kilo aktivstof. I Tyskland er der ingen afgift. I Danmark er der i gennemsnit en jordskat på 327 kroner pr. hektar. I Tyskland andrager skatten 150 kroner pr. hektar. Så selvom danskerne kan se frem til at få halveret jordskatten, er den stadig højere her i landet end i Tyskland. I Danmark er der en norm på 170 kilo N pr. hektar. I Tyskland er normen 200 kilo.

- Alene det giver en fordel til tyskerne på 600 millioner kroner, understregede Torben Hansen.

I Tyskland er det frivilligt, om man vil have efterafgrøder. I Danmark har vi 120.000 hektar i dag og 190.000 hektar mere efter Grøn Vækst. Det kommer til at give en forskel på 187 millioner kroner. Dertil kommer forskelle på forhold omkring regler for udbringning af husdyrgødning, momsreglerne, antal af dyreenheder pr. hektar og tilskud til staldrenovering samt forhold omkring bioenergi. Alt sammen noget der tæller i tyskernes favør.

Og planteformanden understregede, at der i de kommende planer var mange generelle tiltag uden kompensation, hvor han mente, at der skulle arbejdes med målrettede tiltag med fuld kompensation.

Alligevel mente han at kunne se lys for enden af tunnelen, blandt andet fordi der er åbnet op for nye forhandlinger.

Rand- og vådområder
Men spørgsmålene var mange. Konsulent Jørgen Ewald fra AgriNord ville vide, hvad det koster, når ti meter bræmmer skal tages ud af drift, og det direkte går fra dyrkbart jord. Problemerne er lignende ved de arealer, der skal være vådområder. Og så påpegede han, at kravene om efterafgrøder er uopnåelige.

Konsulent Jens Ebæk, LandboNord, rådede forhandlerne til at lære at sige nej.

- Vi kan ikke nå det mål. Det er 20 til 40 procent af landbrugsområdet, det drejer sig om, sagde han.

Retssag ved ekspropriationslignende forhold
Torben Hansen medgav, at de 50.000 hektar, der skal tages ud som ti-meters randzoner, kan give problemer, men det må ske ved fuld kompensation, understregede han og tilføjede, at det også er tosset at bruge så mange penge på efterafgrøder generelt, når det virker så lidt. Den kamp har han heller ikke opgivet.

Han understregede, at hvis kravet om efterafgrøder eller om bræmmer og randzoner kommer til at ligne ekspropriation, kunne det komme på tale at føre en retssag for at få fuld kompensation.

- Vi kan ikke leve med 37 procents efterafgrøder, sagde planteformanden og direktøren Carl Åge Petersen tilføjede, at landbruget har været dygtig til at holde hus med næringsstofferne, men nu var det ved at kamme over med reglerne og pointerede:

- Naturen har det jo godt, sagde han.

Efter debatten var det stadig uklart for mange tilhørere, om det lys planteformanden nu så for enden af tunnelen var et godt lys eller et modkørende lyntog.

- For I har jo ikke fået andet end snak i forhandlingerne, sagde Jørgen Ewald.

Vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen fortalte om fremtidsudsigterne for planteøkonomien. Han mente, at de samfundsmæssige udfordringer med en gæld på 85 milliarder kroner er en betydelig udfordring for det danske samfund, men han var ikke i tvivl om, at fødevaresektoren skal være med til at trække Danmark ud af krisen.

- Landbruget er det vigtigste erhverv udenfor byskiltet, understregede han, men tilføjede så, at dansk landbrugs konkurrenceevne er afgørende, og det fordrer både politisk velvilje og en stærk og fremsynet driftsledelse.

Perfektion er målet
Historisk har ekspansion været målet for mange. Men de fleste har sammenblandet ejendomsinvestering og produktion på det punkt, sagde han og tilføjede, at i fremtiden er det ikke ekspansion men perfektion, der fører til målet.

Vicedirektøren så flere forretningsområder for landbruget fremover både med fødevareproduktion, foder, råvarer, energi samt naturpleje og oplevelser. Indenfor alle områderne gælder det om at arbejde mod perfektion.

Så mulighederne er der.

Men han understregede også, at han ikke tror på, at samfundet kommer og redder dem, der nu er kommet i økonomisk knibe.

- Gælden i erhvervet er steget i forhold til indtjeningen, og det er en belastning. De der har løbende underskud vil blive standset, understregede han og tilføjede, at landbrugserhvervet har lånt 25 milliarder det sidste år og blot investeret 13 milliarder i produktion.

- Det er ikke holdbart, og derfor kommer en opbremsning, også fordi der generelt ikke er flere reserver at udvide gælden på, sagde han.

Derfor bliver fremtidens lånebevillinger mere individuelle, end det er set tidligere.

- Vi kommer i en situation, hvor risikovillighed koster penge, og hvor der kommer større krav til egenkapital, sagde Nykreditdirektøren og tilføjede, at fremtiden krævede forandringsparathed, fleksibilitet og likviditet.

Og så tilføjede han i lyset af debatten om vandplanerne.

- At den belånte jord kan tages ud af dyrkning kan blive en udfordring, men det er ikke taget i betragtning, og jeg tror stadig fornuften vil sejre.