- Det ser sgu godt ud!

Sådan lød den spontane kommentar fra den fynske folketingsmand Poul Andersen (S) efter en rundtur i den topmoderne løsdriftsstald hos mælkeproducent Søren Boman ved Broby.

Besøget, der fandt sted sidste mandag, var arrangeret af Centrovice for at påvirke og give den socialdemokratiske folketingsmand et indblik i moderne mælkeproduktion forud for vedtagelsen af Lov om hold af malkekvæg, som netop har været til 1. behandling i Folketingen og ventes vedtaget i begyndelsen af 2010.

- Jeg er godt klar over, at jeg ikke er blevet inviteret herud for mine blå øjnes skyld, men for mig handler det om at få et reelt indblik i, hvad der sker i erhvervet, og jeg må indrømme, at det er imponerende at komme ud på sådan et landbrug, hvor man tør tro på fremtiden og investere i gode staldforhold. Jeg kan jo tydelig se, at dyrene har det godt, sagde Poul Andersen.

Græsning giver merudgifter
Med på staldgangen hos Søren Boman var også formanden for de fynske mælkeproducenter – og medlem af bestyrelsen i Dansk Kvæg – Lars Iversen, Stensby, som slog et slag for, at mælkeproducenterne skal have frihed til selv at vælge, om deres køer og kvier skal på græs. Kravet om græsning er set med mælkeproducenternes øjne et af de store stridspunkter i Lov om hold af malkekvæg.

- Det bør være op til den enkelte landmand selv at vurdere, om græsning passer til hans besætning. Som man kan se her hos Søren, så kan køernes velfærd også tilgodeses, uden at køerne kommer på græs, sagde Lars Iversen, som samtidig pegede på, at afgræsning kan have en række ulemper, blandt andet vil det føre til en lavere indtjening for den enkelte malkeproducent, hvilket er særligt uheldigt i en tid, hvor dansk kvægbrug er i økonomisk krise.

Et synspunkt, som Søren Boman naturligvis var enig i.

- Jeg skal leve af mælkeproduktionen, og tvungen afgræsning vil udover en lavere mælkeydelse også give mig ekstra omkostninger til indhegning og opsyn med dyrene. Her i stalden, som, jeg synes, fungerer godt både med hensyn til arbejdsmiljø og dyrevelfærd, er det let at holde opsyn med dyrene. Det ville være langt sværere med så stor en dyreflok på græs, argumenterede Søren Boman overfor den fynske folketingspolitiker.

Ingen penge til forbedringer
Poul Andersen slog fast, at diskussionen om Lov om hold af malkekvæg foregår i landbrugsudvalget. Det er samtidig et faktum, at Socialdemokraterne har bedre dyrevelfærd, som en vigtig del af partiets dagsorden.

- De fleste af mine partifæller ser gerne, at køerne kommer lidt ud i den fri natur, men jeg lytter naturligvis til de argumenter, som erhvervet kommer med. Jeg kan også se, at dyrene her har det godt her, og det indtryk vil jeg naturligvis tage med retur og prøve af overfor mine partifæller, sagde Poul Andersen.

I et notat, som Socialdemokraterne har udarbejdet om »Bedre dyrevelfærd i Danmark«, slår partiet fast, at køer skal på græs 150 dage om året. Dermed følger partiet en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse.

Fra erhvervets side peger man på, at de danske mælkeproducenter mister konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne, hvis de påføres for høje ekstraudgifter. Det vil betyde, at der ikke bliver penge til at indføre de velfærdsmæssige forbedringer, som Lov om hold af malkekvæg lægger op til, og som erhvervet langt hen ad vejen finder positive.

Søren Boman, Gammelhave ved Broby, har haft med landbrug at gøre siden 1990’erne. I 2000 stiftede han et I/S selskab sammen med sine forældre, der købte gården på Præsteskovvej 6 i 1969.

I 2007 overtog Søren Boman den anden part i selskabet og gik i gang med at bygge den nuværende løsdriftsstald, som stod klar i 2008.

Stalden huser i dag 220 malkekøer plus opdræt. Størsteparten er jerseykøer, mens en mindre del, cirka 20 dyr, er sortbroget. De vil dog blive sat ud indenfor en kortere tidshorisont, da det er jerseykøer, Søren Boman vil have med at gøre.

Køerne malkes med fire DeLaval malkerobotter.