Regeringens grønne vækststrategi skal gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Den skal blandt andet sikres gennem en bedre udnyttelse af husdyrgødningen.

- Hvis vi kan bruge en væsentlig del af husdyrgødningen til energiformål, for eksempel ved at etablere biogasanlæg som kobles på naturgasnettet, så tegner der sig nogle gode perspektiver for landbrugets udviklings- og vækstmuligheder, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

- Ved at udnytte husdyrgødningen mere optimalt, fortsætter hun, kan vi på samme tid tage nogle miljømæssige hensyn, nogle klimamæssige hensyn og sikre en forholdsvis billig form for vedvarende energi. Det vil samtidig åbne nogle helt nye muligheder for landmændene i forhold til harmonikrav og arealkrav.

- Vi skal også se på muligheden for at udnytte biomasse fra de arealer, der skal tages ud af omdrift i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet. Hvis vi fortsat kan have en vis form for produktion på arealerne, for eksempel i form af pil eller græs, så ville det være en god måde at udnytte lavbundsjordene på, påpeger Eva Kjer Hansen.

Bedre samspil
Værditilvækst i fødevaresektoren er også et vigtigt punkt i regeringsudvalgets strategi.

- Vi skal tænke meget mere i værditilvækst og i et bedre samspil mellem forskningsverdenen og praktikerne, eksempelvis kokkene, så vi bliver bedre til at højne kvaliteten i vores produkter, siger Eva Kjer Hansen.

Hun er ikke i tvivl om, at landbrugets styrkeposition hænger tæt sammen med en massiv satsning på forskning og innovation.

- Med de meget høje krav, der stilles til landbruget – miljømæssigt og dyrkningsmæssigt – så er det helt afgørende, at vi får udviklet nogle nye metoder og nye måder at gøre tingene på, som så i øvrigt kan bane vej for et eksportpotentiale, fordi andre lande efterhånden vil efterspørge de samme ting. Det er også det, vi kan se i den økologiske produktion, hvor vi har en viden, som er efterspurgt i andre lande, siger fødevareministeren.

- Økologien er ingen universalløsning, understreger Eva Kjer Hansen, men den kan bidrage til at løse nogle af de miljømæssige udfordringer, vi står overfor. Samtidig har den et stort potentiale i og med, at forbrugerne efterspørger flere og flere økologiske varer.

Mange penge
En hurtigere og smidigere sagsbehandling af landbrugets miljøgodkendelser er også et af de prioriterede mål i regeringens grønne vækststrategi.

- Det hele går i stå, hvis ikke landmændene kan få en miljøgodkendelse igennem. Derfor skal vi have fundet en løsning – både på de sager, der har hobet sig op, men også på den fremtidige håndtering af miljøgodkendelserne, siger Eva Kjer Hansen, som oplyser, at regeringsudvalget i øjeblikket er i fuld gang med at se på løsningsforslag.

Under hele den grønne vækststrategi ligger finansieringen som en stor og selvstændig udfordring. Ifølge fødevareministeren er det landdistriktsmidlerne og de såkaldte kapitel 68-midler, der skal finansiere Grøn Vækst, og Eva Kjer Hansen lægger ikke skjul på, at de enkelte EU-lande efter alt at dømme vil udnytte kapitel 68-midlerne meget forskelligt.

- Nogle lande vil bruge midlerne til at indføre noget koblet støtte igen. Andre vil bruge dem til forsikringsordninger og risikostyring. Jeg har været tilhænger af så høj en obligatorisk modulation som muligt, men overordnet har jeg ønsket at sikre tilstrækkeligt med midler til det, jeg kalder de nye udfordringer for landbruget – nemlig miljø, klima og natur, siger Eva Kjer Hansen.

Når regeringen i næste måned kommer med sit grønne udspil, vil det indeholde en række bud på, hvilke virkemidler, der skal til for at bære visionerne ind i virkelighedens verden. Står det til regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, så bliver det en blanding af pisk og gulerod.

- Vi skal finde nogle intelligente instrumenter, hvor vi belønner landmændene for at gøre en indsats. Men eksempelvis vandrammedirektivet kan ikke gennemføres udelukkende ved hjælp af frivillige initiativer. Vi skal sætte nogle rimelige spilleregler, så naturen får det godt, men så landmændene også får nogle forhold, som de kan eksistere under fremadrettet, siger partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann.

SF’s miljøordfører, Ida Auken, peger på, at der er brug for bindende aftaler med landbruget, fordi pesticidplanen og vandmiljøplan III har vist, at det ikke er nok med frivillige aftaler, hvis målene skal nås.

- Der skal lægges mere pres på landmændene, end der hidtil er blevet gjort. Men vi vil naturligvis helst have landbruget som medspiller. Vi ønsker ikke at dreje nakken om på nogen, men landbruget har også en fordel i, at der bliver udviklet nogle bedre teknologier, end dem vi har til rådighed i dag, siger Ida Auken.