Storpolitik i sognegården

Det var verdens landbrugsressourcer, EU-udvidelsen og globaliseringen, der var på »plakaten«, da formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, i mandags krydsede klinger med Kristen Touborg (SF) i Svanninge Sognegård. Det var dog de hjemlige forhold med vandmiljøplan, svinestop og generationsskifter, der interesserede de cirka 20 fremmødte, og det kom til at præge mødet, som var arrangeret af Fåborgegnens Familielandbrug. - Vi har haft to vandmiljøplaner, og i disse dage koger det på Christiansborg med forhandlinger om den tredje, konstaterede Peter Gæmelke med adresse til det forslag, som en gruppe af partier fra de radikale og ud til den yderste venstrefløj har lagt frem som alternativ til regeringens udspil (og som efterfølgende fik forhandlingerne om Vandmiljøplan III til at bryde sammen onsdag aften, red.)

Peter Gæmelke kaldte alternativet »dramatisk« og sagde, at en gennemførelse af forslaget vil betyde alvorlige omkostninger for landbruget og lukning af et betydeligt antal bedrifter. Samtidig fandt han det unødvendigt. - Siden midten af 80’erne har vi halveret forbruget af kunstgødning, vi har femdoblet udnyttelsen af vores husdyrgødning, og vi har reduceret forbruget af indkøbt fosfor med 70 procent. Og i sidste uge læste jeg i avisen, at der er sket en flot fremgang i kvaliteten af de fynske vandløb, sagde landbrugets formand, der appellerede for, at den fremtidige indsats kommer til at ske målrettet. - Jeg er med på, at vi skal sætte ind der, hvor vi har et fosforoverskud. Vi skal også se på, hvor det fortsat er fornuftigt at reducere kvælstoffet. Men vi har ikke brug for mere generel regulering. Vi skal sætte ind der, hvor der virkelig er behov for det. Det burde både venstrefløjen og højrefløjen kunne blive enige om, mente Peter Gæmelke.

Formanden for Midtfyns Familielandbrug, Bent Larsen, rettede et direkte spørgsmål til Kristen Touborg. - Hvilke konsekvensberegninger har I lavet på jeres forslag til en ny vandmiljøplan? Umiddelbart ser det ikke ud til, at I har lavet nogen. Eller også har I anvendt en anden regnebog end mig, lød det fra den midtfynske landmand. Kristen Touborg forsikrede dog, at der var lavet konsekvensberegninger, men kom ikke frem med kontante tal. I stedet konstaterede han, at landbruget nogenlunde har nået de måltal, der blev sat op i Vandmiljøplan II, men at der stadig er meget at gøre med hensyn til ammoniak og kvælstof. - Regeringen siger, der kommer en eftervirkning. Det gør der sikkert også. Men det betyder ikke, at naturen er på plads, og det er for sent at gøre noget, når vores børn og børnebørn bebrejder os, at vi ikke tog hårdt nok fat. Derfor synes jeg, det er stærkt, at fem partier er enige om at gøre noget ved det. Regeringen vil i virkeligheden bare se tiden an de næste 10 år, mente Kristen Touborg.

Hvad er det for et landbrug, I gerne vil have om 20 år, lød et andet spørgsmål fra salen, som også havde adresse til Kristen Touborg. - Vi ønsker ikke et Morten Korch landbrug. Men vi vil gerne have et landbrug, der hviler i miljøet og naturen på en ordentlig måde. Og det mener vi ikke, det gør, som det er nu, sagde SF’eren. - Det er også derfor, fortsatte han, at vi har foreslået et klogt svinestop, for vi vil ikke have, at samfundet på et tidspunkt skal til at købe de tilladelser tilbage, som bliver givet i de her år. Ifølge Kristen Touborg kan der laves flere svin på Lolland Falster og på den største del af Sjælland. Men når det gælder Fyn og meget store dele af Jylland, så er der ikke plads til flere svin. - Der, hvor der i dag er over 1,0 dyreenhed per hektar, der skal der være et stop for svineproduktionen. Det kan godt være, I synes, vi går med både livrem og seler, men det vil vi hellere, end vi vil tabe bukserne, sagde Kristen Touborg.

Peter Gæmelke fandt ikke det kloge svinestop særlig klogt. - I glemmer, at den nuværende husdyrtæthed i Danmark ikke er større end for 35 år siden. Vi har bare fået afløst nogle køer med nogle grise og nogle kyllinger. Samlet set er husdyrproduktionen stort set den samme som dengang, sagde landbrugets formand. - Men, fortsatte han, hvis vi kan blive enige om, at de kvælstoftiltag, der skal laves, det er i form af jord, der skal tages ud af dyrkning, det er flere våde enge, og så er det en målrettet indsats, der hvor vi har nogle sårbare områder, så tror jeg godt, vi kan nå frem til et forlig. - Og det kloge svinestop har vi for så vidt allerede. Danmark har indført en grænse på 1,4 dyreenhed per hektar. Det er næsten 20 procent strammere end det, der gælder i resten af EU. Samtidig skal vi dokumentere, at vi har jord til vores husdyrgødning. Ellers får vi ingen tilladelse til at udvide produktionen.

EU tilskuddene til landbruget blev også debatteret. Peter Olesen, Gelsted, ville vide, hvor store landbrugene skulle være nu, hvor østlandene kom med i EU. I den forbindelse pegede han på, at en rapport fra 1996 viste, at samtlige landbrug over 100 hektar fik 761.000 kroner mere i støtte, end de betalte i skat. - Hvis udviklingen fortsætter den vej, hvorfor skal vi så blive ved med at lave større landbrug, spurgte han. - Jeg kender ikke de nøjagtige tal, men udviklingen fortsætter efter samme princip. Jo mere jord, man har, jo mere får man i tilskud, sagde Kristen Touborg, som pegede på, at ministerens forslag til ny landbrugslov lægger op til det rene herremandsvælde. Derfor skal grænsen for ejendomsstørrelsen fortsat være 250 dyreenheder, hvis det står til SF. Peter Gæmelke ønsker heller ikke frit slag for landbrugenes størrelse. Landbrugsloven skal sætte nogle fornuftige rammer for, hvordan erhvervet skal udvikle sig. - Men, sagde han, der skal være plads til udvikling af både de store og de små bedrifter. Fremtidens unge landmænd vil gerne bruge moderne maskiner, og de skal have lov til at udvikle sig, hvis vi vil tiltrække de rigtige til erhvervet.

Aftenens sidste spørgsmål kom fra Bent Ludvigsen. - Hvordan skal det fremtidige generationsskifte i landbruget foregå? Det bliver jo sværere og sværere for de unge at spare sammen til en gård. - Jeg tror, det bliver et stort problem, sagde Kristen Touborg. Jeg er bange for, at det bliver banker, forsikringsselskaber, pensionskasserne, som kommer til at overtage bedrifterne. Den udvikling vil Peter Gæmelke kæmpe imod med næb og klør. Han pegede derfor på, at to tre unge kunne gå sammen om at købe en gård. En anden mulighed er glidende generationsskifter. - Vi skal i hvert fald ikke til at være traktorførere for forsikringsselskaberne eller pensionskasserne, fastslog landbrugets formand.