Køerne inde æder ude

(LANDBRUG SYD) Rationel fodring uden for en ny løsdriftsstald med overdækket foderbord. Køer, kvier og kalve får samme grovfoder, som udfodres med samme Seko-blander. Kraftfoder har foreløbigt sin plads i en ende af stalden.

Hvorfor bygge dyre kvadratmeter til indvendig fodergang, når fodringen lige så vel kan foregå uden for stalden - under et udvidet tagudhæng.

Sådan omtrent må hans gdr. Julius Skøtt Lervad have tænkt, da han besluttede, at ydervæggen i løsdriftsstalden kun skulle bestå af et forværk mellem stald og foderbord ude i det fri. En reduceret fodergang på i alt 50 meter til 140 køer inklusiv fem meter foderbord til separationsboks.

Frihøjden op til udhænget er 3,30 meter, så Hans Julius kan være nogenlunde sikker på, at han også i fremtiden kan køre uhindret med blandevogn og traktor.

Udhænget på den højbenede stald er 2,5 meter bredt for at undgå slagregn ind i stalden og opblødning af foderet. Af samme grund har foderbordet det nødvendige fald ud og væk, så foderet under ingen omstændigheder kommer ud at svømme.

Parallelt med staldbygningen ligger den nyhøstede majs dækket med plast og dæk på støbt grund.

Fodringen på det udvendige foderbord foregår som hidtil kun en gang dagligt. Når fuldfoderet er udfodret til køerne, fylder Hans Julius noget halm i Seko-blanderen og fodrer kvierne med resten. Stalden med ungkreaturerne ligger for enden af stakken i den gamle løsdriftsstald til cirka 80 køer.

- Vi havde også problemer med faldende mælkeydelse. Men siden køerne er kommet i den nye stald vokser ydelsen støt - cirka en procent hver 14. dag, så vi skulle kunne ramme kvoten. En del af fremgangen skyldes helt sikkert et bedre staldmiljø, forklarer Hans Julius.

Besætningen er udvidet til 110 køer, men den nye, åbne løsdriftsstald, som stod færdig til foråret 2003, skulle kunne »huse« cirka 140 køer. Dertil kommer, at stalden er bygget og forberedt til en evt. udvidelse.

Hans Julius Skøtt Lervad, som er syvende generation på gården Bjerlev Vestergaard i Bjerlev ved Jelling, mener, at det må være det mest rigtige, at tænke næste skridt med, når man bygger nyt.

Af samme grund har han lavet barselsafdelingen nærmest stuehus, ungdyrstald og foderlade. Også de kælvende køer og kvier har eget foderbord udvendigt – foran gavlen. Gavlen har også 2,5 meter udhæng af praktiske grunde, men også af æstetiske årsager er udhænget pænt bygget sammen til begge sider. Alle detaljer er med til at give et flot helhedsindtryk - trods protester fra håndværkerne.

Når kælveboksen ligger i enden af stalden, kan malkestalden med de to Lely-robotter jo dårligt placeres samme sted. Helt bevidst står robotterne i den modsatte ende væk fra gården. Årsagen er, at malkeafdelingen skal være centreret, hvis en senere udvidelse kommer på tale.

- Det betyder, at vi kan handle lidt billigere løst foder. I stedet for udvendige siloer, som jeg ikke bryder mig om, så har jeg to billige foderkasser. Kasserne fylder jeg med gummiged, forklarer Hans Julius.

Som kvittering for et gennemtænkt byggeri, har den 38-årige gårdejer fået bedre arbejdsforhold og en mere fleksibel hverdag. Arbejdsforbruget med de daglige rutiner kan begrænses til nogle få timer dagligt. Dertil kommer ekstraopgaver som f.eks. flytning af dyr, rengøring etc.

Allerede i de aller første dage blev den »udendørs« opdækning testet af det danske klima med temperaturer ned til cirka 15 minusgrader – uden at give anledning til problemer.

- Nej, og de få dage vi har med snevejr i Danmark bekymrer mig heller ikke, fastslår Hans Julius.

Småklavene går i øvrigt enkeltvis i TP-svinehytter, som Hans Julius har købt af en kammerat, der kun forlangte én krone stykket.

Kalvene i TP-hytterne skal dog kun strøes en gang i deres seks uger lange hytteliv. Køerne bliver derimod strøet hver anden dag - blandet med foderkridt for at undgå støvgener.

Sammen med faderen Erik Jensen driver Hans Julius 110 ha med majs (40 ha), græs (9 ha), ærtehelsæd (15 ha) og resten korn. Maskinstationen udfører dog selve snitningen.

Læs også