Iltsvind breder sig i de danske farvande

Det er meget sjældent, at ildsvind indtræffer så tidligt, som det er tilfældet i år, påpeger Naturstyrelsen

Det er årstid for iltsvind i danske farvande, men i år har den rekordvarme juli – og kun meget lidt vind – sat ekstra gang i iltsvindet, der normalt topper i august og september. Det oplyser Naturstyrelsen.

Men nu viser nye målinger, at der allerede nu er kraftigt iltsvind i store dele af Limfjorden, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord, det sydlige Lillebælt nord for Als og ned mod Langeland samt flere steder i Det Sydfynske Øhav.

- Vi er vant til, at der opstår iltsvind i de områder, hvor vandudskiftningen er meget begrænset, men det er mere sjældent, at iltsvindet indtræffer så tidligt, som det er tilfældet i år, fortæller cand. scient ved Naturstyrelsen Tonny Niilonen på styrelsens hjemmeside.

- Konsekvenserne af iltsvindet afhænger af, hvor længe iltsvindet varer. En rask, lille sommerkuling kan stadig nå at forandre situationen til det bedre. Men den skal helst komme inden for de næste par uger, for ellers har vandet stået stille i meget lang tid efterhånden, tilføjer han.

Læs også