- I 1999 lå tallet helt oppe på 21 dødsulykker med 11 dræbte i 1. halvår. Da igangsatte vi flere projekter for at få den triste statistik vendt. I fjor faldt dødstallet så til 11, og nu håber vi, at tendensen for 1. halvår fortsætter, så år 2001 ender med endnu færre tragedier i erhvervet, fortæller Morten Svane, sikkerheds- konsulent, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner.

- En traktor må ikke benyttes uden førerværn, når den er monteret med frontlæsser og tilmed kører på et stejlt terræn. Den pågældende fulgte desværre ikke disse bestemmelser. De kunne have reddet hans liv, siger Morten Svane.

Landmændene har netop fået en nemmere adgang til informationer om arbejdssikkerhed. De kan klikke ind på - og her finde en let tilgængelig og omfattende guide til området. Det kan være lige fra informationer om udstyr som høreværn og brugen af handsker til metoder til sikring mod fald ved arbejde i højder.

- Vi har tilstræbt at gøre det hurtigt for landmændene at finde et konkret svar på et aktuelt spørgsmål. Samtalerne med brugerne har fortalt os, at det er service af den art, som de vil benytte. Samtidig optager ArbejdsPladsVurderinger (APV) flere og flere. Også her har vi søgt at gøre en uoverskuelig opgave nemmere ved at lægge hjælpeskemaer på nettet. Vi tror på, at information er motivation til gavn for arbejdssikkerheden, siger Morten Svane.